Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
vurdere sig selv og i at gavne Discipelen og i at være følsom
i Omgang og i at finde en Vellyst i Beundringens varme Om-
slag! O, sjeldne Troskab, der Jngen forfører, end ikke Den,
som bruger al Forførelsens Kunst for at blive forført!
Men Guden behøver ingen Discipel for at forstaae sig
selv; og ingen Anledning kan saaledes foranledige ham, at der
ligger ligesaa meget i Anledningen som i Beslutningen. Hvad
kan altsaa bevæge ham til at fremtræde? Han maa bevæge sig
selv og forblive at være hvad Aristoteles siger om ham mmwwc
ympm mka Men bevæger han sig selv, da er det jo ingen
Trang, der bevæger ham, som kunde han selv ikke udholde Taus-
heden, men maatte udbryde i Ordet. Men bevæger han sig selv,
ikke af Trang, hvad er det da der bevæger ham, hvad andet end
Kjærlighed; thi denne har jo netop ikke Trangens Tilfredsstil-
lelse uden for sig, men i sig. Hans Beslutning, som ikke staaer
i et lige Vexelforhold til Anledningen, maa være fra Evighed,
om den end, fuldkommet i Tiden, netop bliver Øieblikket;
thi hvor Anledningen og det Foranledigede svare lige til hin-
anden, saa lige som Svaret i Ørkenen til Raabet, der viser
Øieblikket sig ikke, men Erindringen sluger det i sin Evighed.
Øieblikket fremkommer netop ved den evige Beslutnings For-
hold til den ulige Anledning. Forholder det sig ikke saaledes,
da vende vi tilbage til det Socratiske og faae hverken Guden
eller den evige Beslutning eller Øieblikket
Af Kjærlighed maa Guden da evigt beslutte sig dertil;
men som hans Kjærlighed er Grunden, saa maa ogsaa Kjærlig-
heden være Maalet; thi det var jo en Modsigelse, at Guden
havde en Bevæggrund og et Maal som ikke svarede til denne.
Kjærligheden maa da være til den Lærende, og Maalet være
at vinde ham; thi først i Kjærligheden gjøres det Forskjellige
Lige, først i Ligheden eller i Eenheden er Forstaaelsen, men
uden den fuldkomne Forstaaelse er Læreren ikke Gaden, hvis
ikke Grunden er at søge hos den Lærende, der ikke vilde hvad
der blev gjort ham muligt.
Dog er denne Kjærlighed fra Grunden af ulykkelig; thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
