Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
min Evne, at jeg kunde blive staaende ved Mad og Drikke, og-
end ikke behøvede at tage Konger med, hvis Tanker jo ikke altid
ere som enhver Andens, om de ellers ere kongeligez men er
det ikke tilgiveligt af mig, jeg der kun er en Digter, der nu,
erindrende om Themistoeles’ skjønne Ord, vil udfolde Talens
Tæppe, at ikke Arbeidet derpaa skjules ved at sammenrulles.
Sæt da, der var en Konge som elskede en ringe Pige. Kongens
Hjerte var nbefmittet af den Viisdom, som forkyndes høirøstet
nok, ukjendt med de Vanskeligheder som Forstanden opdager
for at fange Hjertet, og som give Digterne nok at bestille, og
gjøre deres Trylleformler nødvendige Hans Beslutning var let
at fuldforez thi enhver Statsmand frygtede hans Vrede og
vovede end ikke at ymte om Noget, og enhver fremmed Stat
skjælvede for hans Veelde og turde ikke undlade at sende Gesand-
ter med Lykønskning til Formcelingen, og intet Hofkryb vovede
i Støvet at saare ham, for ikke at faae sit eget Hoved knufet.
Saa lad da Harpen være stemt, lad Digternes Sange begynde,
lad alt vcere festligt, medens Elskoven feirer sin Triumph; thi
overende er Elskoven, naar den forener det Lige, men trium-
pherende, naar den gjør det lige i Elskov der var ulige. — Da
vaagnede der en Bekymring i Kongens Sjel; hvo drømmer
derom, uden en Konge der tænker kongeligt! Han talte ikke til
Nogen om sin Bekymring, thi havde han gjort det, da havde
vel enhver Hofmand sagt: »Deres Majestoet, De gjør en Vel-
gjerning mod Pigen, hvorfor hun ikke vil kunne takke dem i
hele sit Liv«z og da skulde vel Hofmanden have vakt Kongens
Vrede, saa han havde ladet ham henrette for Majestætsforbry-
delse mod den Elskede, og derved ogsaa paa anden Maade vol-
det Kongen Sorg. Eensomt tumlede han Sorgen i sit Hjerte:
om dog Pigen vilde blive lykkelig derved, om hun vilde vinde
Frimodighed til aldrig at mindes, hvad Kongen kun vilde
glemme, at han var Kongen, og hun havde været en ringe Pige.
Thi skeete dette, vaagnede denne Erindring og kaldte stundom
som en begunstiget Medbeiler hendes Tanke bort fra Kongen,
lokkede den ind i hemmelig Sorgs Indesluttethed, eller gik den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
