- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
227

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227

jeg var tækkeligere i hans Øine end den reneste blandt Qvin-
der — dersom jeg dog vilde bede ham, at forandre sin Beslut-
ning, at vise sig anderledes, at skaane sig selv, da vilde han see
paa mig og sige: Menneske, hvad vedkommer Du mig, vig bort,
thi Du er jo Satanas, om Du end ikke selv forstaaer det! Eller
dersom han en enkelt Gang udrakte sin Haand til at byde, saa
det skeer, og jeg da vilde mene at forstaae ham bedre eller
elske ham mere, da skulde jeg vel see ham græde ogsaa over
mig, og høre ham sige: at Du saaledes kunde vorde mig utro,
og saaledes bedrøve Kjærligheden; saa elsker Du kun den Almæg-
tige, der gjør Miraklet, ikke Den, der fornedrede sig selv i Lig-
hed med Dig.

Men Tjenerens Skikkelse var ingen paatagen, derfor maa
han udaande i Døden og atter forlade Jorden. Og om min
Sorg var dybere end Moderens naar Sværdet gaaer gjennem
hendes Hjerte, og om min Stilling var forfærdeligere end den
Troendes naar Troens Kraft brister, og om min Elendighed
var mere rørende end Dens, der korsfaester sit Haab og kun
beholder Korset tilbage — dersom jeg dog vilde bede ham at
skaane sig selv og at blive tilbage, da skulde jeg vel see ham
bedrøvet indtil Døden, men ogsaa bedrøvet over mig, thi denne
Lidelse maatte jo være mig gavnlig; men hans Sorg var ogsaa
den, at jeg ikke kunde forstaae ham. O, bittre Kalk, bittrere
end Malurt er vel Dødens Forsmædelighed for den Dødelige,
hvorledes da for den Udødelige! O, sure Læskedrik, surere end
Eddike, at vederqvæges ved den Elskedes Misforstaaelse! O,
Trøst i Nøden at lide skyldig, hvorledes da at lide uskyldigt

Saaledes Digteren; thi hvorledes skulde det falde ham
ind, at Guden vilde aabenbare sig paa en saadan Maade for
at frembringe den forfærdeligste Asgjorelsez hvor skulde det falde
ham ind at lege letsindigt med Gudens Smerte, løgnagtigen
at digte Kjærligheden ud for at digte Vreden ind.

Og den Lærende, har han ingen Lod og Deel i denne
Lidelsernes Historie, om hans Lod end ikke er Lærerens? Og
158

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free