- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
228

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228

dog maa det saaledes være, og det er Kjærligheden der afsted-
kommer al denne Lidelse, netop fordi Guden ikke er misundelig
paa sig selv, men i Kjærlighed vil være den Ringeste lig. Naar
man planter Egens Kjærne i et Leerkar, da sprænges dette;
naar man gyder ny Viin paa gamle Læderflasker, da sprænges
disse; hvorledes skeer det da, naar Guden planter sig ind i
Menneskets Skrøbelighed, hvis han ikke vorder et nyt Menneske
og et nyt Kar! Men denne Vordelse, hvor besværlig er vel den,
og som en haard Fødsel! Og Forstaaelsens Forhold, hvorledes
er vel det i Skrøbelighed og hvert Øieblik paa Misforstaaelsens
Grændser, naar Skyldens Angester ville forstyrre Kjærlighedens
Fred! Og Forstaaelsens Forhold, hvorledes er det ikke i For-
færdelse; thi det er jo mindre forfærdeligt, at falde paa sit Ansigt,
medens Bjerge skjælve for Gudens Stemme, end at sidde hos
ham som hos sin Lige, og dog er dette jo Gudens Bekymring
netop at sidde saaledes.

Ii- Il-
di-

Dersom nu Nogen vilde sige: »Det« Du digter, er det
lumpneste Plagiat, der nogensinde er forekommet; da det hver-
ken er mere eller mindre end hvad ethvert Barn veed", saa
maa jeg vel med Blussel høre at jeg er en Løgner. Men hvor-
for det lumpneste? Enhver Digter, der stjæler, stjæler jo fra en
anden Digter, og saaledes ere vi jo alle lige lumpne; ja mit
Tyveri er maaskee mindre skadeligt, da det er lettere opdaget.
Men hvo er da Digteren? Dersom jeg var høflig nok til at
ansee Dig, Du som dømmer mig, for at være Digteren, da
vilde Du maaskee atter vredes. Er der da ingen Digter, naar
der dog er et Digt, dette var jo besynderligt, ligesom det at
høre et Fløitespil, uagtet der dog ingen Fløitespiller var til.
Eller er dette Digt maaskee ligesom et Ordsprog, hvortil der ingen
Digter vides, fordi det er som om hele Menneskeheden havde
digtet det; og var det maaskee derfor Du kaldte mit Plagiat
det lumpneste, fordi jeg ikke stjal fra noget enkelt Menneske,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free