Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
ved Vidunderet. Og idet vi nu saaledes begge staae ved
Vidunderet, hvis høitidelige Taushed menneskelig Kjevl om
Mit og Dit ikke kan forstyrre, hvis ærefrygtbydende Tale uende-
ligt overdøver menneskelig Strid om Mit og Dit, saa tilgive
Du mig, at jeg var i den besynderlige Vildfarelse, at jeg havde
digtet det. Det var en Vildfarelse, og Digtet saaledes for-
skjelligt fra ethvert menneskeligt Digt, at det intet Digt var,
men Vidunderet
Capitel tll.
Det absolute Paradox.
(C·n metaphysisk Grille.)
Skjøndt Socrates af al Magt beflittede sig paa at samle
Menneskekundskab og at kjende sig selv, ja skjøndt han gjennem
Aarhundreder er priset som det Menneske der vel bedst kjendte
Mennesket, tilstaaer han dog at Grunden, hvorfor han var util-
bøielig til at tænke over saadanne Væseners Natur som Bega-
sus’ og Gorgonernes, var fordi han endnu ikke ganske var
paa det Rene med sig selv, om han (Menneskekjenderen) var
et besynderligere Uhyre end Typhon eller et venligere og mere
enkelt Væsen, af Natur deelagtigt i noget Guddommeligt (csr.
Phaedrus § 229 E). Dette synes et Paradox. Dog skal man
ikke tænke ilde om Paradoxetz thi Paradoxet er Tankens Liden-
skab, og den Tænker, som er uden Paradoxet, han er ligesom
den Elsker der er uden Lidenskab: en maadelig Patron. Men
enhver Lidenskabs høieste Potens er altid at ville sin egen
Undergang, og saaledes er det ogsaa Forstandens høieste Liden-
skab at ville Anstødet, uagtet Anstødet paa en eller anden
Maade maa blive dens Undergang. Dette er da Tænkningens
høieste Paradox, at ville opdage Noget, den ikke selv kan tænke.
Denne Tænkningens Lidenskab er i Grunden overalt tilstede i
Tænkningen, ogsaa i den Enkeltes, forsaavidt han jo tænkende
er ikke blot sig selv. Men paa Grund af Vanen opdager man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
