Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
gjøre den Overgang, som ligger i at ,,lære", ikke blot vanskelig,
men umulig; og Protogoras begynder hvor han slap, at Alt
er Menneskets Maal, saaledes forstaaet, at han er Maalet for
Andre, ingenlunde socratisk forstaaet, at den Enkelte er sig selv
Maalet, hverken meer eller mindre. .
Saa veed vi da, hvad Mennesket er, og denne Viisdom,
hvis Værd jeg mindst af Alle skal anslaae ringe, kan bestandigen
blive rigere og betydningsfuldere, og altsaa ogsaa Sandheden;
men da staaer ogsaa Forstanden stille — som Socrates gjorde
det; thi nu vaagner Forstandens paradoxe Lidenskab, der vil
Anstødet, og vil, uden ret at forstaae sig selv, sin egen Under-
gang. Saaledes er det jo med Elskovens Paradox. Mennesket
lever uforstyrret i sig selv, da vaagner Selvkjærlighedens Para-
dox som Kjærlighed til en Anden, til en Savnet. (Selvkjærligs
heden ligger til Grund for eller gaaer til Grunde i al Kjærlig-
hed, hvorfor, hvis vi ville tænke os en Kjærlighedens Religion,
denne ligesaa epigrammatisk som sandt kun vilde forudsætte
een Betingelse og antage den fom givet: at elske sig selv, for
da at byde, at elske Næsten som sig selv.) Ligesom nu den
Elskende ved dette Kjærlighedens Parade bliver forandret, saa
han næsten ikke kjender sig selv mere (dette vidne jo Digterne,
der ere Elskovens Talsmænd, dette vidne jo de Elskende selv,
da de kun tillade Digterne at tage Ordet fra dem, ikke Tilstan-
den), saaledes virker hiint Forstandens anede Parade igjen
tilbage paa Mennesket og paa hans Selvkundskab, saa han, der
troede at kjende sig selv, nu ikke længere med Bestemthed veed,
om han maaskee er et mere besynderligt sammensat Dyr end
Typhon, eller om han i sit Væsen har en mildere og guddom-
meligere Deel Krumme ov Jav-tog teZXa s»a121012, Fisk »
syg-m- an- Ivyxamo noerZwewrxgop sem »erLot2 synte-
bwthwxpwg Axe opkoegmrxoop » Jeoer osydochsgoy Troen-,
strax Tøi-og sem- atmgpov tro-Fag Hemm- »8»x022 (Phædrus
§ 230 A).
Men hvad er da dette Ubekjendte, mod hvilket Forstanden
i sin paradoxe Lidenskab støder an, og som endog forstyrrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
