Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
altsaa kun Guden gjøre; ganske rigtigt, men hvilke ere da
Gudens Gjerninger? Umiddelbart existere de Gjerninger, af
hvilke jeg vil bevise hans Tilværelse, slet ikke. Eller ligger det
maaskee ligefor Næsen at see Viisdommen i Naturen, God-
heden, eller Viisdommen i Styrelsen? Møder ikke her de for-
færdeligste Anfægtelser, og er det ikke umuligt at blive færdig
med alle disse Anfægtelser? Men af en saadan Tingenes Orden
vil jeg dog ikke bevise Guds Tilværelse, og hvis jeg end begyndte,
vilde jeg aldrig blive færdig, og maatte tillige bestandigen leve
in suspenso, for at der pludselig skulde skee noget saa For-
færdeligt, at min Smule Beviis blev spoleret. Mtsaa af hvilke
Gjerninger er det jeg beviser det? Det er af Gjerningerne
ideelt betragtede, o: saaledes som de ikke umiddelbart vise sig.
Men saa er det jo ikke af Gjerningerne jeg beviser det, men
jeg udvikler kun den Idealitet, jeg har forudsat; i Tillid til den
tologien, men nu videre. Det her savnes er en Distinction mellem saktisk
Væren og ideel Væren. Den i og for sig uklare Sprogbrug, at tale om mere
og mindre Væren, altsaa Grads-Forskjel i Væren, bliver endnu mere sor-
virrende, naar hiin Distinction ikke gjøres, naar paa anden Dansk Spinoza
vel taler dybsindigt, men ikke først spørger om Vanskeligheden. J Forhold
til faktisk Væren er en Tale om mere eller mindre Væren meningsløs. En
Flue, naar den er, har ligesaa meget Væren som Gudenz den dumme Bemærk-
ning, som jeg her skriver, har i Henseende til faktisk Væren ligesaa meget Væren
som Spinozas Dybsind, thi i Henseende til den faktiske Væren gjelder den
hamletske Dialektik: at være eller ikke være. Den faktiske Væren er indis-
ferent mod alle Væsens-Bestemmelsers Forskjellighed, og Alt, hvad der er
til, participerer uden smaalig Jalousi i at være, og participerer lige meget-
Jdeelt forholder det sig anderledes, det er ganske rigtigt. Men saasnart
jeg taler ideelt om Væren, taler jeg ikke mere om Væren, men
om Væsenet. Den høieste Idealitet har det Nødvendige, derfor er det.
Men denne Væren er dets Væsen, hvorved det netop ikke kan blive dialek-
tisk i den faktiske Værens Bestemmelser, fordi det er; og heller ei kan det
siges i Forhold til noget andet at have mere eller mindre Væren. Dette
har man, om end noget ufuldkomment, udtrykt i gamle Dage saaledes: naar
Gud er mulig, er han eo ipso nødvendig (Leibnitz). Spinozas Sætning er
da ganske rigtig, og Tautologien i sin Orden, men det er ogsaa vist, at han
aldeles omgaaer Vanskeligheden; thi Vanskeligheden er at faae fat paa den
faktiske Væren, og at saae Guds Idealitet dialektisk ind i den faktiske Væren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
