Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
det Ubekjendte (Guden), maa faae at vide, at det er forskjel-
ligt fra ham, absolut forskjelligt fra ham. Af sig selv kan For-
standen ikke faae dette at vide (da det er en Selvmodfigelse,
som vi have seet); skal den faae det at vide, maa den faae det
at vide af Gudcn, og faaer den det at vide, kan den atter ikke
forstaae det, og kan altsaa ikke faae det at vide; thi hvorledes
skulde den forstaae det Absolut-Forskjellige? Er dette ikke tyde-
ligt ftrax, saa bliver det tydeligere i Conseqventsen; thi er Guden
absolut forskjellig fra Mennesket, saa er Mennesket absolut for-
skjelligt fra Guden, men hvorledes skulde Forstanden fatte dette?
Her synes vi at staae ved et Paradox. Blot for at faae at vide,
at Guden er det Forskjellige, behøver Mennesket Gaden, og
faaer nu at vide, at Guden er absolut forskjellig fra ham. Men
skal Gaden være absolut forskjellig fra Mennesket, kan dette
ikke have sin Grund i, hvad Mennesket skylder Guden (thi for-
saavidt er det jo beslægtet med ham), men i hvad det skylder
sig selv, eller hvad det selv har forskyldt Hvilken er nu For-
skjellen? Ja hvilken anden end Synden, siden Forskjellen, den
absolute, skal være forskyldt af Mennesket selv. Dette udtrykte
vi i det Foregaaende saaledes-, at Mennesket var Usandheden,
og var det ved egen Skyld, og vi bleve i Spøg, men dog for
Alvor-, enige om, at dette var for meget at forlange af Men-
nesket, at han ved fig selv skulde opdage dette. Nu have vi igjen
fundet det Samme. Menneskekjenderen blev næsten raadvild
over sig selv, ved at støde an mod det Forfkjelligez han vidste
snart ikke mere, om han var et besynderligere Uhyre end Typhon,
eller om der var noget Guddommeligt i ham. Hvad manglede
han da? Syndsbevidstheden, fom vistnok han ligesaa lidet kunde
lære noget andet Menneske, fom noget andet Menneske ham,
men kun Guden — hvis han vilde være Lærer. Men dette
vilde han jo, som vi have digtet det, og vilde, for at være det,
være den Enkelte lig, at denne ganske kunde forstaae ham. Saa
bliver da Paradoxet endnu forfærdeligere, eller det samme
Paradox har den Dobbelthed, ved hvilken det viser sig fom
det absolute; negativt ved at bringe Syndens absolute For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
