Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Udtryk opfinde, der er mere betegnende. Er dette ikke besynder-
ligt, at Paradoxet saaledes ligesom tager Forargelsen Brødet
af Munden og gjør den til en brødløs Kunst, der slet ingen
Løn har for sin Uleilighed, men er ligesaa snurrig, som hvis
en Opponent i Distraction ikke angreb Autor, men forsvarede
ham. Synes dette Dig ikke saa? Dog har Forargelsen een
Fortjeneste, at den udviser Forskjelligheden tydeligerez thi i
hiin lykkelige Lidenskab, som vi endnu ikke have givet Navn,
er jo Forskjelligheden i god Forstaaelse med Forstanden. For-
skjellighed hører der til for at enes i noget Tredie; men For-
skjelligheden var netop denne, at Forstanden opgav sig selv,
og at Paradoxet hengav sig selv (halb zog sie ihn, halb sank
er hin), og Forstaaelsen ligger i hiin lykkelige Lidenskab, som
vel faaer et Navn, og selv dette er jo det Mindste af Sagen,
selv om min Lykke intet Navn har — naar jeg blot er lykkelig,
mere forlanger jeg ikke."
Capitel 17.
Den samtidige Discipels Forhold.
Saa er da Guden fremtraadt som Lærer (thi nu fortsætte
vi vort Digt); han har paataget sig Tjenerens Skikkelse; thi
at sende en Anden i sit Sted, en høit Betroet, kunde ikke til-
fredsstille ham, ligesaa lidet som det kunde tilfredsstille hiin
ædle Konge at sende i sit Sted den meest betroede Mand i hans
Rige. Dog Guden havde tillige en anden Grund; thi mellem
Mand og Mand er jo det socratiske Forhold det Høieste, det
Sandeste. Dersom Guden altsaa ikke selv kom, saa blev Alt
socratisk, vi sik ikke Øieblikket og gik glip as Paradoxet. Gudens
Tjener-Skikkelse er imidlertid ingen paatagen, men en virkelig,
intet parastatisk Legeme, men et virkeligt, og Guden har fra
den Time, da han ved sin almægtige Kjærligheds almægtige
Beslutning blev Tjener, saa at sige fanget sig selv i sin Beslut-
ning, og maa nu vedblive (at vi skulle tale daarligen) enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
