- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
249

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249

dog ikke være som Menneskenes er det i Almindelighed; han
vil vel gaae sin Gang, nbekymret om at skifte og dele jordisk
Gods, som Den er det, der Jntet eier og Jntet ønsker at eie,
ubekymret om sin Føde, som Himlens Fugl er det, ubekymret
om Huus og Hjem, som Den er det, der ikke haver Skjulested
eller Rede og ikke søger det; ubekymret om at følge de Døde
til Jorden, uden at vende sig om efter Noget, der ellers til-
drager sig Menneskenes Opmærksomhed, ikke bunden til nogen
Qvinde, fængslet af hende til at ville behage hende, men kun
søgende Disciplens Kjærlighed Mt dette synes vel skjønt, men
er det ogsaa tilbørligtz hæver han sig ikke derved over hvad
der ellers er gjeldende for Menneskene; thi er det rigtigt at
et Menneske er sorgløst som Fuglen og end ikke som denne
flyver hid og did efter Føde, da han jo endog burde være betænkt
paa den Dag imorgen? Digte Guden anderledes kunne vi ikke,
men hvad beviser et Digt; er det tilladt saaledes at vanke ustas
dig om, og at tage ind, hvor det aftnes? Spørgsmaalet er jo,
tør et Menneske«udtrykke det Samme, thi ellers har Guden
ikke realiseret det Menneskelige. Ja hvis han formaaer det, tør
han ogsaa gjøre det; hvis han saaledes kan fortabe sig i Aan-
dens Tjeneste, at det aldrig falder ham ind at sørge for Mad
og Drikke, hvis han er sikker paa at Mangelen ikke skal distra-
here ham, at Nøden ikke skal forvirre ham hans Bygning, og
lade ham fortryde, at han ikke først forstod Vørnelærdommen,
før han vilde forstaae mere, ja da tør han det sandeligen ogsaa,
og hans Storhed er herligere end Liliens stille Tryghed.

Allerede ved denne ophøiede Fortabthed i sin Gjerning
vil da Læreren drage Mængdens Opmærksomhed paa sig, og
blandt denne vil vel igjen den Lærende findes, og en Saadan
vil vel igjen nærmest tilhøre den ringere Deel af Folket; thi
de Vise og Lærde, de ville vel først forelægge ham fpidsfindige
Spørgsmaal, indbyde ham til Colloqvier, eller underkaste ham
en Examen, og da igjen sikkre ham en fast Stilling og et
Levebrød «

Saa lade vi da Guden gaae omkring i den Stad, i hvilken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free