Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Aanden, var denne historiske Uvidenhed til Hinder for at han
kunde være Discipelen, naar Øieblikket for ham var Evighedens
Afgjørelse? For hiin første Samtidige havde hiint Liv kun været
en historisk Begivenhed; for den anden havde hiin Lærer været
Anledning til at han forstod sig selv, og han vil kunne glemme
hiin Lærer (cfr. Capitel 1.); thi ligeoverfor en evig Forstaan
af sig selv er en Viden om Læreren en tilfældig og historisk
Viden, en Hukommelsens Sag. Saa længe det Evige og det
Historiske staae udenfor hinanden, er det Historiske kun Anled-
ning. Dersom da hiin ivrigt Lærende, som dog ikke drev det
til at blive Discipel, skulde tale meget og meget hoirøstet om,
hvad han skyldte hiin Lærer, saa hans Lovtale næsten ikke fik
Ende og dens Forgyldning næsten ikke var til at vurdere, skulde
vredes paa os, om vi søgte at forklare ham, at hiin Lærer blot
havde været Anledningen, da skulde vel hans Lovtale saalidet
som hans Vrede gavne vor Overveielse, thi begge Dele har
den samme Grund, at han, uden at have Mod til endog blot
at forstaae, ikke har villet lade det mangle paa Dumdristighed til
at gaae videre. Ved, som han, at fable og bafune, bedrager
man kun sig selv og Andre, forsaavidt man overbeviser sig selv
og Andre om, at man virkeligen har Tanker —— siden man skyl-
der en Anden dem. Men skjøndt Høflighed ellers ikke koster
Penge, saa er hiins Høflighed dog dyrt betalt; thi den begeistrede
Taksigelse, der maaskee end ikke er uden Taarer og ikke uden
at røre Andre til Taarer, er en Misforstaaelse; thi Tankerne,
som en Saadan har, skylder han saa vist ingen Anden, og Pas-
siaren skylder han heller ingen Anden. Ak, hvor Mangen var
der ikke, der har været høflig nok til at ville skylde Socrates
saa saare meget, og det uagtet han slet ikke skyldte ham Noget!
Thi Den, der forstaaer Socrates bedst, han forstaaer netop, at
han Jntet skylder Socrates, hvad Socrates helst vil, og hvad
der er skjønt at have kunnet ville; og Den, som troer at skylde
Socrates saa saare meget, han kan være temmelig sikker paa,
at Socrates med Fornøielse fritager ham for Betalingen, da
han vel ikke uden Bedrøvelse vil erfare, at han skulde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
