Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
givet den Vedkommende nogensomhelst Driftscapital til saaledes
at aagre med. Forholder det Hele sig derimod ikke socratisk,
som vi jo antage, da skylder Discipelen hiin Lærer Alt (hvilket
man umulig kan skylde Socrates, da han jo, som han selv siger,
ikke formaaede at føde), og dette Forhold lader sig ikke udtrykke
ved at fable og basune, men kun i hiin lykkelige Lidenskab, som
vi kalde Troen, hvis Gjenstand er Paradoxet, men Paradoxet
forener netop Modsigelsen, er det Historiskes Eviggjgrelse og
det Eviges Historiskgjørelse Enhver der forstaaer Paradoxet
anderledes beholde den Ære at have forklaret det, hvilken Ære
han vandt ved ikke at ville nøies med at forstaae det.
Det sees da let (hvis det forøvrigt behøver at paavises,
hvad der ligger i at Forstanden er entlediget), at Tro ikke er
en Erkjendelse; thi al Erkjenden er enten Erkjenden af det Evige,
der lader det Timelige og det Historiske være udelukket som det
Ligegyldige, eller det er den reent historiske Erkjendenz og ingen
Erkjenden kan have dette Absurde til Gjenstand, at det Evige
er det Historiske Hvis jeg erkjender Spinozas Lære, da er jeg
i det Øieblik, da jeg erkjender den, ikke beskæftiget med Spinoza,
men med hans Lære medens jeg til en anden Tid er beskæf-
tiget historisk med ham; Discipelen forholder sig derimod
troende til hiin Lærer saaledes, at han er evigt beskæftiget med
hans historiske Tilværelse
Antage vi nu, at det forholder sig som vi have antaget
(og uden dette vende vi jo tilbage til det Socratiske), at hiin
Lærer selv giver den Lærende Betingelsen med, saa bliver
Troens Gjenstand ikke Læren, men Læreren; thi deri ligger
netop det Socratiske, at den Lærende, fordi han selv er Sand-
heden og har Betingelsen, kan støde Læreren fra sig; ja deri
laae netop den soeratiske Kunst og Heroisme at forhjaelpe Men-
neskene til at kunne gjøre det. Læreren maa da Troen bestan-
dig holde fast. Men for at Læreren skal kunne give Betingelsen,
maa han være Guden, og for at sætte den Lærende i Besiddelse
af den maa han være Mennesket. Denne Modsigelse er atter
Troens Gjenstand, og er Paradoxet, Øieblikket At Guden een
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
