- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
261

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

261

ikke. Keiseren var jo umiddelbart til at kjende og derfor kan
den Enkelte godt have kjendt Keiseren, om Keiseren end ikke
havde kjendt ham; men hiin Lærer, om hvem vi tale, var jo
ikke umiddelbart til at kjende, men først naar han selv gav Be-
tingelsen. Den, der modtog Betingelsen, modtog den af ham
selv, og altsaa maa hiin Lærer kjende Enhver, der kjender ham,
og den Enkelte kan kun kjende Læreren ved selv at være kjendt
af ham. Er dette ikke saaledes, og seer Du maaskee strax hvad
vi tillige dermed have sagt? Naar den Troende er den Troende
og den der kjender Guden derved, at han faaer Betingelsen af
Guden selv, saa maa den Senere aldeles i samme Forstand
modtage Betingelsen af Guden selv, og kan ikke modtage den
paa anden Haand, da, hvis dette skulde være saaledes-, den
anden Haand maatte være Guden selv, og i saa Fald er der
jo slet Jntet sagt om denne anden Haand. Men faaer den
Senere Betingelsen af Guden selv, saa er han den Samtidige,
den virkelige Samtidige, hvilket jo kun den Troende er og hvil-
ket enhver Troende er.« — ,,Vel indseer jeg dette, nu da Du
siger det, og jeg oiner allerede de vidtforgrenede Conseqventser,
om det end«forundrer mig, at jeg ikke selv er faldet derpaa,
og jeg vilde give Meget til at være Den, der havde udfundet
det.« — ,,Og dog vilde jeg give Mere til, at jeg ganske havde
forstaaet det; thi dette beskæftiger mig mere end hvo der haver
opfundet det. Men ganske har jeg endnu ikke forstaaet det,
som jeg ved en strax følgende Leilighed skal vise, hvor jeg da
fortroster mig til Din Bistand, Du som strax har forstaaet det
Hele. Dersom Du derimod tillader mig det, saa vil jeg her
paa dette Sted give, hvad de Retslærde kalde et Dupplicat af
hvad jeg selv hidtil har udviklet og forstaaet. Og ved dette
Dupplicats Udfaerdigelse paasee Du selv din Ret, og paatale
den ; thi jeg indkalder Dig herved sub poena præolusi et pekpetui
sileutü. Den umiddelbare Samtidighed kan kun være Anled-
ningen. a) Den kan være Anledningen til, at den Samtidige
faaer en historisk Viden. J denne Henseende erden Samtidige
ved hiint keiserlige Bryllup lykkeligere end den Samtidige med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free