- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
265

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

265

Du da finder mig lidt vidtløftig, gjentagende det Samme, ,,om
det Samme« vel at mærke, maa Du betænke, at det er for
Jllusionens Skyld, og da vil Du vel tilgive mig min Vidtløftig-
hed, og forklare Dig den paa en ganske anderledes tilfredsstil-
lende Maade, end ved at formode, at jeg tillod mig at mene,
at denne Sag vel behøvede Overveielse, ogsaa Din, da jeg
havde Dig mistænkt for ikke ganske at forstaae Dig selv i denne
Henseende; og det uagtet jeg ingenlunde betvivler, at Du ganske
har forstaaet og samtykket i den nyeste Philosophi, der ligesom
den nyeste Tid synes at lide af en besynderlig Distraktion, der
forvexler Udførelsen med Overskriftenz thi hvo var vidunderlig
og vidunderlig stor som den nyeste Philosophi og den nyeste
Tid — i Overskrister.

L-

§ 1.
Tilblivelse.

Hvorledes forandres det, som bliver til; eller hvilken er
Tilblivelsens Forandring (-e«–sZo«-g)? Al anden Forandring
(a«-oswmg) forudsætter, at Det, med hvilket Forandringen
foregaaer, er til, selv om Forandringen er den at ophøre at
være til. Saaledes ikke med Tilblivelsenz thi dersom det Til-
blivende ikke i sig selv forbliver uforandret i Tilblivelsens For-
andring, saa er det Tilblivende ikke dette Tilblivende, men et
andet, og Spørgsmaalet forskylder en frem-sam; sig cezzo Fra-og
idet den Spørgende i det givne Tilfælde enten med Tilblivel-
sens Forandring seer en anden, som forstyrrer ham Spørgs-
maalet, eller han seer feil as det Tilblivende og bliver derfor
ikke istand til at spørge. Dersom en Plan, idet den bliver til,
forandres i sig selv, saa er det ikke denne Plan der bliver til;
bliver den derimod uforandret til, hvilken er da Tilblivelsens
Forandring? Denne Forandring er da ikke i Væsen men i Væren,
og er fra ikke at være til, til at være til. Men denne Ikke-Væren,
hvilken det Tilblivende forlader, maa jo ogsaa være til; thi
ellers ,,forblev det Tilblivende ikke uforandret i Tilblivelsen«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free