- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
271

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

271

§ 4·
Opfattelsen af det Forbigaugne.

Naturen, som Rummets Bestemmelse, er kun umiddelbart
til. Hvad der er dialektisk i Retning af Tiden har en Dobbelt-
hed i sig, at det efterat have været nærværende, kan bestaae
som et Forbigangent. Det egentlige Historiske er bestandig det
Forbigangne (det er forbi; om det er Aar eller Dage siden,
gjør ingen Forskjel), og har som forbigangent Virkeligheden;
thi det er vist og tilforladeligt, at det er skeet; men det at det
er skeet, er netop atter dets Uvished, der bestandig skal for-
hindre Opfattelsen i at tage det Forbigangne hen, som havde
det været saaledes fra Evighed af. Kun i denne Modsigelse
af Vished og Uvished, hvilken er det Tilblevnes djscrimen og
saaledes ogsaa det Forbigangnes, er det Forbigangne forstaaet;
anderledes forstaaet, har Opsattelsen misforstaaet sig selv (at
den er Opfattelse) og sin Gjenstand (at noget Saadant kunde
blive-en Opfattelses Gjenstand). Enhver Opfattelse af det Forbi-
gangne, der tilgavns vil have forstaaet det ved at construere
det, har kun tilgavns misforstaaet. (En Manisestations Theori
istedensor Constructionen skuffer ved første Øiekast, men i næste
Moment har man atter den secundaire Construction og den
nødvendige Manifestation). Det Forbigangne er ikke nødvendigt,
da det blev til; blev ikke nødvendigt ved at blive til (en Mod-
sigelse), og bliver endnu mindre nødvendigt ved nogens Opfat-
telse. (Afstanden i Tid foranlediger, at Aandens Sands bedrages,
ligesom Afstanden i Rum foranlediget Sandsebedraget. Den
Samtidige seer ikke det Tilblivendes Nødvendighed, men naar
der ligger Aarhundreder mellem Tilblivelsen og Betragteren
— saa seer han Nødvendigheden, ligesom Den, der paa Afstand
seer det Fiirkantede rundt). Skulde det Forbigangne blive nød-
vendigt ved Opfattelsen, da vandt det Forbigangne hvad Op-
fattelsen tabte, da den opfattede noget Andet, hvilket er en
daarlig Opfattelse. Dersom det Opsattede forandres i Opfattel-
sen, saa forandres Opsattelsen til at være en Misforstaaelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free