Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
En Viden af det Nærværende giver dette ingen Nødvendighed,
en Forudviden af det Tilkommende giver dette ingen Nødven-
dighed (Boethius), en Viden as det Forbigangne giver dette
ingen Nødvendighed ; thi al Opfattelse som al Viden har Jntet
at give as.
Den, der opfatter det Forbigangne, Historioo—phi1080phus,
er derfor en baglænds Prophet (Daub). At han er Prophet
betegner netop, at der til Grund for det Forbigangnes Vished
ligger den Uvished, der er for dette aldeles i samme Forstand
som for det Tilkommende, den Mulighed (Leibnitz — de mulige
Verdener), ud af hvilken det umuligen med Nødvendighed kunde
fremgaae, nam neoessarium se ipso prius sit-, neoesse ast.
Historikeren staaer da atter hos det Forbigangne, bevæget i
den Lidenskab, hvilken er den lidenskabelige Sands for Til-
blivelse, o: Beundringen. Beundrer Philosophen slet Intet (og
hvorledes skulde man ogsaa uden ved en ny Art Modsigelse
falde paa at beundre en nødvendig Construction), saa har han
eo ipso ikke med det Historiske at gjøre; thi overalt hvor Til-
blivelsen er med (hvilken jo er i det Forbigangne), der kan det
vissest Tilblevnes Uvished (hvilken er Tilblivelsens) kun ud-
trykke sig i denne Philosophen værdige og nødvendige Liden-
skab (Plato —- Aristoteles). Selv om det Tilblevne er det Vis-
seste, selv om Beundringen vil give sit Samtykke forud, ved
at sige, at hvis dette ikke var skeet, saa maatte man digte det
(Baader), selv da er Beundringens Lidenskab selvmodsigende,
hvis den vil tillyve det Tilblevne Nødvendighed og narre sig
selv. —— Allerede Ordet, som ogsaa Begrebet: Methode, viser
tilstrækkeligen, at den Fremadskriden, her kan være Tale om,
er en teleologisk; men i enhver saadan er der ethvert Øieblik
en Pause (her staaer Beundringen in pausa og venter paa
Tilblivelsen), hvilken er Tilblivelsens og Mulighedens-, netop
fordi stxzog ligger udenfor. Er kun een Vei mulig, saa er Vel-og
ikke udenfor, men i selve Fremskriden, ja bag ved, saaledes som
ved Jmmanentsens Fremskriden·
Dette angaaende Opfattelsen af det Forbigangne· Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
