Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
sens Slutning er fra Aarsag til Virkning, eller rettere fra Grund
til Følge (Jacobi). Det er ikke ganske saa, thi umiddelbart kan
jeg ikke sandse eller erkjende, at Det, jeg umiddelbart sandser
og erkjender, er en Virkning, thi umiddelbart er det kun. At
det er en Virkning, troer jeg; thi for at prædicere om det, at
det er en Virkning, maa jeg allerede have gjort det tvivlsomt
i Tilblivelsens Uvished. Men beslutter Troen sig hertil, saa er
Tvivlen hævet; i samme Øieblik er Tvivlens Ligevægt og Ju-
difserents hævet ikke ved Erkjendelse, men ved Villie. Saaledes
er Troen approximationsviis det meest Disputable (thi Tviv-
lens Uvished, der er stcerk og uovervindelig i at tvetyde —
dis—putare, er gaaet til Grunde i den), og det mindst Disputable
i Kraft af sin nye Qvalitet. Troen er det Modsatte af Tvivlen.
Tro og Tvivl ere ikke to Arter af Erkjendelse, der lade sig be-
stemme i Continuitet med hinanden; thi ingen af dem er Erkjen-
delses-Akter, og de ere modsatte Lidenskaber. Tro er Sands
for Tilblivelse og Tvivl er Protest mod enhver Slutning, der
vil gaae ud over den umiddelbare Sandsning og den umiddel-
bare Erkjendelse. Den egne Tilvær f.Ex. nægter Tvivleren
ikke, men han slutter Jntetz thi han vil ikke bedrages. Forsaa-
vidt han bruger Dialektiken til bestandig at gjøre det Mod-
satte lige sandsynligt, da er det dog ikke i Kraft heraf, at han
opstiller sin Skepsis, det er blot Udenværker, menneskelige Acco-
modationerz han har derfor intet Resultat, end ikke et negativt
(thi dette er at anerkjende Erkjendelsen), men i Kraft af Vil-
lien beslutter han at holde inde og holde sig tilbage fyelsoefogom
symmew fra enhver Slutning.
Den som ikke er samtidig med det Historiske, han har istedet-
for den Sandsens og Erkjendelsens Umiddelbarhed (hvilken
imidlertid ikke kan opfatte det Historiske) de Samtidiges Efter-
retning, til hvilken han forholder sig paa samme Maade, som
de Samtidige til Umiddelbarheden; thi selv om det Fortalte i
Efterretningen er undergaaet Forandringen, saa kan han ikke
tage den saaledes hen, at han selv ikke giver den Samtykke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
