Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
samtidige Generation af Disciple havde af Guden modtaget
Betingelsen, sog nu skulde de følgende Generationer af disse
Samtidige modtage Betingelsen; hvad vilde deraf følge? Vi
ville ikke adsprede Opmærksomheden ved at tænke paa den histo-
riske Pusilanimitet, med hvilken man formodentligen i ny Mod-
sigelse og til ny Forvirring (thi begynder man først herpaa,
da er Virvarret ikke til at udtømme) vilde eftertragte hine Sam-
tidiges Efterretning, som var det derpaa det kom an. Nei, skal
den Samtidige give den Senere Betingelsen med, da kommer
denne til at troe paa ham. Af ham modtager han Betingelsen
og derved bliver den Samtidige Troens Gjenstand sor den
Senere; thi Den, af hvem den Enkelte modtager Betingelsen,
den samme er eo jpso (cfr. det Foregaaende) Troens Gjenstand
og er Guden.
En saadan Meningsløshed vil dog vel være tilstrækkelig
til at skræmme Tanken tilbage fra denne Antagelse. Modtaget
derimod den Senere ogsaa Betingelsen af Guden, saa vil det
Socratiske atter vende tilbage, vel at mærke indenfor den totale
Forskjellighed, hvilken er hiint Faktum og den Enkeltes (den
Samtidige og den Seneres) Forhold til Guden. Hiin Menings-
løshed derimod lader sig ikke tænke, i en anden Forstand, end
naar vi sige om hiint Faktum og om den Enkeltes Forhold til
Guden, at dette ikke lader sig tænke. Vor hypothetiske Antagelse
af hiint Faktum og den Enkeltes Forhold til Guden indeholder
ingen Selvmodsigelse, og Tanken kan saaledes beskæftige sig
dermed som med det Besynderligste as Alt. Hiin meningsløse
Conseqvents derimod indeholder en Selvmodsigelse, den nøies
ikke med at statuere en Urimelighed, hvilken er vor hypothe-
tiske Antagelse, men indenfor denne Urimelighed frembringer
den en Selvmodsigelse, at Gaden for den Samtidige er Guden,
men den Samtidige igjen Guden for den Tredie. Kun saaledes
gik vort Projekt videre end Socrates, at vi stillede Guden i
Forhold til den Enkelte, men hvo turde velkomme til Socra-
tes med saadan Passiar, at et Menneske er en Gud i sit For-
hold til et andet Menneske? Nei, hvorledes det ene Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
