- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
298

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298

absolut Betydning for den Samtidige, saa han berøves det-
Væsentlige derved, at den ophører, da han tvertimod vinder
derved, om han end, hvis den ikke havde været, taber Alt og
vender tilbage til det Socratiske." — »Vel talt, vilde jeg sige,
hvis ikke Beskedenhed forbød mig det; thi Du taler jo, som
kunde det være mig selv. Ja, saaledes er det; den umiddelbare
Samtidighed er ingenlunde en afgjørende Fordeel, naar man
gjennemtænker den, ikke er nysgjerrig, ikke har Hastværk, ikke
ønsker, ja ikke ønskende allerede staaer paa Springet for strax,
ligesom hiin Barbeer i Grækenland, at sætte Livet til ved at
være den Første der fortæller det Mærkværdige; ikke er taabelig
nok til at ansee en saadan Død at være en Martyrs. Den umid-
delbare Samtidighed er saa langt derfra, at den Samtidige
netop maa ønske dens Ophør, at han ikke skal fristes til at ville
løbe hen og see med sine sandselige Øine og høre med sit jor-
diske Øre; hvilket Alt er spildt Uleilighed og en sørgelig, ja en
farefuld Møie. Dog dette, har Du vel selv bemærket, hører egent-
ligen hjemme i en anden Betragtning, hvor der blev Spørgs-
maal, hvilken Fordeel den samtidige Troende, efterat være
bleven Troende, kunde have af sin Samtidighed, medens vi
her kun tale om, hvorvidt den umiddelbare Samtidighed gjør
det lettere for En at blive Troende. Den Senere kan ikke saa-
ledes fristes; thi han har kun den Samtidiges Efterretning,
hvilken, forsaavidt den er en Efterretning, er i Troens prohis
bitive Form. Dersom derfor den Senere forstaaer sig selv, da
maa han ønske, at den Samtidiges Efterretning ikke er altfor
vidtløftig, og fremfor Alt ikke affattet i saa mange Bøger,. at
de kunde fylde hele Jorden. J den umiddelbare Samtidighed
er der en Uro, som først ender, naar det hedder: Det er fuld-
bragt, uden at dog Hvilen igjen skal puffe det Historiske bort;
thi da er Lllt socratisk.« —- ,,Paa den Maade er jo Ligheden
tilveiebragt, og de stridende Parter kaldte tilbage paa Lighede11.«
— »Dette er ogsaa min Mening; men Du maa tillige betænke,
at Guden selv jo er den Forligende. Skulde han vel stifte et
saadant Forlig med nogle Mennesker, at deres Forlig med ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free