- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
301

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

301

Selv om jeg var bedre Dialektiker end jeg er, vilde jeg dog have
en Grændse; og i Grunden er det netop Urokkelighed paa det
Absolute og de absolute Distinctioner, der gjør En til en god
Dialektiker, hvad man i vor Tid aldeles har overseet, ved at
hæve og i at hæve Contradictionsprincipet, uden at indsee, hvad
dog Aristoteles fremhævede, at denne Sætning, at Contradic-
tionsprincipet er hævet, er baseret paa Contradictionsprincipet,
da ellers den modsatte Sætning, at det ikke er hævet, er lige-
saa sand. Kun een Bemærkning vil jeg endnu gjøre med Hen-
syn til Dine mange Allusioner, der alle sigtede til, at jeg blan-
dede laante Yttringer ind i det Sagte. At dette er Tilfældet,
negter jeg ikke, og vil nu ei heller dølge at det var med Hensigt,
samt at jeg i næste Afsnit af denne Piece, hvis jeg nogensinde
skriver et saadant, har i Sinde at nævne Sagen ved dens virke-
lige Navn og iføre Problemet historisk Costume. Hvis jeg nogen-
sinde skriver et næste Afsnit; thi en Piece-Forfatter, som jeg,
har, hvad Du vel vil faae at høre om mig, ingen Alvor, hvor-
ledes skulde jeg-da nu til Slutning ville hykle Alvor for at behage
Menneskene ved at gjøre et maaskee stort Løfte At skrive en
Piece er nemlig Letsindighed — men at love Systemet, det er
Alvor; og det har gjort mangen Mand til en høist alvorlig Mand
baade i egne og Andres Øine Dog hvilket det følgende Afsnits
historiske Costume vil blive, er ikke vanskeligt at indsee. Som
bekjendt er nemlig Christendommen det eneste historiske Phæ-
nomen, der uagtet det Historiske, ja netop ved det Historiske,
har villet være den Enkelte Udgangspunkt for hans evige Bevidst-
hed, har villet interessere ham anderledes end blot historisk,
har villet begrunde ham hans Salighed paa hans Forhold til
noget Historisk. Jngen Philosophi (thi den er kun for Tanken),
ingen Mythologi (thi den er kun for Phantasien), ingen histo-
risk Viden (der er for Hukommelsen) har faaet dette Indfald,
om hvilket man i denne Forbindelse med al Tvetydighed kan
sige, at det ikke opkom i noget Menneskes Hjerte. Dette har
jeg imidlertid ønsket at glemme til en vis Grad, og, benyttende
mig as en Hypotheses uindskrænkede Godtbefindende, antaget,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free