- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
314

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314

Naar man saaledes overskriver det sidste Afsnit af Logikem
Virkeligheden, saa vinder man derved den Fordeel, at det
seer ud som var man allerede i Logiken kommen til det Høieste
eller om man saa vil det Lavefte. Tabet er imidlertid iøine-
faldende; thi hverken Logiken eller Virkeligheden er tjent der-
med. Virkeligheden ikke; thi Tilfældigheden, som er et væsent-
ligt Medhenhørende i Virkeligheden, kan Logiken ikke lade
slippe ind. Logiken er ikke tjent dermed; thi hvis den har tænkt
Virkeligheden, da har den optaget Noget i sig, som den ikke
kan asfimilere, den er kommen til at foregribe, hvad den blot
skal prædisponere. Straffen er tydelig, at enhver Overveielse,
om hvad Virkelighed er, er vanskeliggjort, ja maaskee en tid-
lang umuliggjort, fordi Ordet først maa ligesom have Tid til
at befinde sig paa sig selv, Tid til at glemme Feiltagelsen. —-
Naar man saaledes i Dogmatiken kalder Tro det Umiddel-
bare uden nogen nærmere Bestemmelse, saa vinder man den
Fordeel, at man overbeviser Enhver om Nødvendigheden af
ikke at blive staaende ved Troen, ja man afvinder vel endogsaa
den Rettroende denne Concession, fordi han maaskee ikke strax
gjennemskuer Misforstaaelsen, at den ikke har sin Grund i det
Senere, men i hiin sige-mu- tpcsmfog Tabet er umiskjendeligtz
thi Troen taber derved, at den berøves, hvad den lovligt til-
hører, sin historiske Forudsætning; Dogmatiken taber derved,
at den kommer til at begynde, ikke hvor den har sin Begynden,
indenfor en tidligere Begynden. Jstedenfor at præsupponere
en tidligere Begynden, ignorerer den denne og begynder frisk
væk som var det Logikenz thi denne begynder jo netop med
det gjennem den allerfineste Abstraktion tilveiebragte Flygtigste
o: det Umiddelbare. Hvad der da logisk tænkt er rigtigt, at det
Umiddelbare eo ipso er hævet, det bliver i Dogmatiken Pas-
siar, thi hvo kunde det vel falde ind at ville blive staaende ved
det Umiddelbare (uden nærmere Bestemmelse), da det jo netop
er ophævet i samme Øieblik man nævner det, ligesom en Søvn-
gænger vaagner i samme Øieblik hans Navn nævnes-. — Naar
man saaledes stundom i næsten kun propædeutiske Undersøgelser

l

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free