- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
315

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

315

finder det Ord: Forsoning brugt for at betegne den specu-
lative Viden, eller Jdentiteten af det erkjendende Subjekt og
det Erkjendte, det Subjekt-Objektive o.s.v., saa seer man jo
let, at Vedkommende er aandrig, og at han ved Hjælp af denne
Aandrighed har forklaret alle Gaader især for alle dem, der
end ikke videnskabeligt bruge den Forsigtighed, som man dog
bruger i det daglige Liv, at høre nøie Gaadens Ord, inden
man gjetter den. J andet Fald erhverver man sig den ufor-
lignelige Fortjeneste, ved sin Forklaring at have opgivet en ny
Gaade: hvorledes noget Menneske kunde falde paa, at dette
skulde være Forklaringen. At Tænkningen overhovedet har
Realitet, var hele den antike Philosophie og Middelalderens
Forudsætning Ved Kant blev denne Forudsætning gjort tvivl-
som. Sæt nu, at den hegelske Philosophie virkelig havde gjen-
nemtænkt Kants Skepsis (imidlertid turde dette dog altid
blive et stort Spørgsmaal, tiltrods for Alt, hvad Hegel og Skole,
ved Hjælp af Stikordet: Methoden og Manifestationen, har
gjort for at skjule, hvad Schelling mere aabenlyst ved Stik-
ordet: den intellectuelle Anskuelse og Constructionen bekjendte,
at det var et nyt Udgangspunkt) og saaledes i en høiere Form
reconstrueret det Tidligere, saaledes at Tænkningen ikke har
Realitet i Kraft af en Forudsætning, er da denne Tænkningens
bevidst tilveiebragte Realitet en Forsoning? Philosophien er jo
da kun bragt derhen, hvor man i gamle Dage begyndte, i gamle
Dage, da netop Forsoningen havde sin uhyre Betydning. Man
har en gammel respektabel philosophisk Terminologie: Thesis,
Antithesis, Synthesis. Man vælge en nyere, hvor Mediationen
indtager tredie Plads, skal dette være et saa overordentligt
Fremskridt? Mediationen er tvetydig; thi den antyder paa
eengang Forholdet mellem de Tvende og Resultatet af For-
holdet, Det, hvori de forholde sig i hinanden som de, der have
forholdt sig til hinanden; den betegner Bevægelsen, men til-
lige Hvilen· Om dette er en Fuldkommenhed, vil først en langt
dybere dialektisk Prøvelse af Mediationen·afgjøre; men den
venter man uheldigviis paa. Man afskasfe da Synthesis og sige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free