Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Opgave, og forudsætter, at Mennesket er i Besiddelse af Be-
tingelserne. Herved udvikler Ethiken en Modsigelse, idet den
netop gjør Vanskeligheden og Umueligheden tydelig. Det
gjelder om Ethiken, hvad der siges om Loven, at den er en
Tugtemester, der, idet den fordrer, ved sin Fordring blot døm-
mer ikke føder. Kun den græske Ethik gjorde en Undtagelse,
hvilket kom deraf, at den ikke i egentligst Forstand var Ethik,
men beholdt et æsthetisk Moment. Dette viser sig tydelig i
dens Definition af Dyd, og i hvad Aristoteles oftere, men
ogsaa iEthjoa Nioomaohsea udsiger med elskelig græsk Naivetet,
at Dyden alene dog ikke gjør et Menneske lykkeligt og tilfreds,
men han maa have Sundhed, Venner, jordisk Gods, være lykke-
lig i sin Familie. Jo idealere Ethiken er jo bedre. Den skal
ikke lade sig forstyrre af den Passiar, at det ikke hjælper at fordre
det Umulige; thi allerede det at høre efter saadan Tale er uethisk,
er Noget, hvortil Ethiken hverken har Tid eller Leilighed.
Ethiken har ikke med at prutte, og paa den Maade naaer man
heller ei Virkeligheden Skal denne naaes, da maa hele Bevæ-
gelsen gjøres om. Denne Egenskab ved Ethiken, at den saa-
ledes er ideal, er det, der frister i Behandlingen til snart at bruge
metaphysiske, snart æsthetiske, snart psychologiske Kategorier·
Men Ethiken maa naturligviis fremfor alle modstaae Fristelser
og derfor er det da ogsaa umuligt, at Nogen kan skrive en Ethik
uden at have ganske andre Kategorier i Baghaanden.
Synden tilhører da kun forsaavidt Ethiken, som det er
paa dette Begreb den strander ved Angerens Hjælp-A Skal
k) Dette Punkt betræffende vil man finde adskillige Bemærkninger i det
af Johannes de silentio udgivne Skrift: Frygt og Bæven. (Kbhvn. 1843.)
Her lader Forfatteren flere Gange LEsthetikens foronskede Idealitet ftrande
paa Ethikens fordrede Idealitet, for i disse Sammenstød at lade den reli-
gieuse Idealitet komme tilsyne som den, der netop er Virkelighedens Ideali-
tet, og derfor ligesaa ønskelig som Æsthetikens og ikke umulig som Ethikens,
dog saaledes, at denne Idealitet bryder frem i det dialektiske Spring og i
den positive Stemning: see Alt er nyt, og den negative Stemning, som er
det Absurdes Lidenskab, hvortil svarer Begrebet: »Gjentagelsen«· Enten er
hele Tilværelsen endt i Ethikens Fordring, eller Betingelsen skafer tilveie,
S. Kierkegaard. 1V· . . 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
