Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
tullian) er vel et Begreb, men Sprogformen tillader dog at det
Historiske kan fattes som det Overveiende. Peooatum originale
(quja originaliter tradatur. Augustin) angiver Begrebet, der
bliver end tydeligere bestemt ved Distinctionen mellem peeoatum
originans og originatum. Protestantismen forkaster scholastiske
Bestemmelser (oarentia imaginjs dei; defeotus justitiee origi-
naljs) ligesom ogsaa, at Arvesynden skulde være poena (oououpj—
seentiam Poenam esse non peooatum, disputant adversarii.
Apolog. A. G.) og nu begynder den begeistrede Climax:
vitium, peoeatum, reatus, oqu9« Man bryder sig kun om
den sønderknuste Sjels Veltalenhed, og kan derfor stundom
lade en aldeles modsigende Tanke løbe ind med i Talen om
Arvesynden (nuno quoque atierens iram dei ii8, qui see-un-
dum exemplum Adamj peooarunt)· Eller hiin bekym-
rede Veltalenhed bryder sig aldeles Jntet om Tanken, men
udsiger det Forfærdelige om Arvesynden (quo tit, ut omnes
propter inobedjentiam Adae et Heveo in odio apud deum
simus. Form.«00no., der dog er forsigtig nok til ·at protestere
mod at tænke det; thi hvis man tænkte det, da blev jo Synden
Menneskets Substantsisj Saasnart Troens og Sønderknusel-
sens Begeistring forsvinder, kan man ikke mere hjælpes ved
saadanne Bestemmelser, der kun gjør det let for den snilde For-
standighed at slippe fra Synds-Erkjendelse. Men at behøve
andre Bestemmelser er dog et tvivlsomt Beviis for Tidens Fuld-
kommenhed, ganske i samme Forstand, som det at behøve andre
end drachontiske Love.
Det Phantastiske, som her har viist sig, gjentager sig ganske
conseqvent paa et andet Punkt af Dogmatiken, i Forsoningen.
Det læres, at Christus har gjort Fyldest for Arvesynden. Men
hvorledes gaaer det da med Adam? Han bragte jo Arvesynden
l"·) Det at Form. Som-. forbod at tænke denne Bestemmelse maa imid-
lertid anprises netop som et Beviis paa den energiske Lidenskab, med hvil-
ken den veed at lade Tænkningen støde an mod det Utænkelige, hvilken Energie
er saare beundringsværdig mod den moderne Tænkning der kun altformeget
er løs paa Traaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
