Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
At den første Synd betyder noget Andet end en Synd
(o: en Synd som flere andre), noget Andet end een Synd
(0: Nr·1 i Forhold til Nr.2), indsees let. Den første Synd
er Qualitetens Bestemmelse, den første Synd er Synden. Denne
er det Førstes Hemmelighed og dets Forargelse for den abstrakte
Forstandighed, der mener, at een Gang er ingen Gang, men
mange Gange er Noget, hvilket er aldeles bagvendt, da de
mange Gange enten betyder hver især ligesaa meget som den
første Gang, eller tilsammen ikke nær saa meget. Det er der-
for en Overtro, naar man i Logiken vil mene, at der ved en
fortsat quantitativ Bestemmen fremkommer en ny Qualitetz
det er en utilgivelig Reticents, naar man vel ikke lægger Skjul ,
paa, at det ikke gaaer ganske saaledes til, men skjuler Følgen
deraf for hele den logiske Jmmanents ved at sige det med ind
i den logiske Bevægelse, som Hegel gjør dets-) Den ny Qualitet
fremkommer med det Første, med Springet, med det Gaade-
fuldes Pludselighed.
Dersom den første Synd betyder numerisk een Synd, saa
bliver der ingen Historie af, saa faaer Synden hverken Historie
i Jndividet eller i Slægten; thi Betingelsen derfor er den samme,
om derfor end ikke som saadan Slægtens Historie er Jndividets,
ligesaa lidet som Jndividets Slægtens, uden forsaavidt Mod-
sigelsen bestandig udtrykker Opgaven.
I) Overhovedet har denne Sætning om Forholdet mellem den quan-
titative Bestemmen og den ny Qualitet en lang Historie. Egentlig laae hele
den græske Sophistik i blot at statuere en quantitativ Bestemmen, hvorfor
dens høieste Forskjellighed er Lighed og Ulighed. J den nyere Philosophie
har Schelling først villet hjælpe sig med en blot qvantitativ Bestemmen til
at forklare al Forskjellighed; dadlede siden det Samme hos Eschenmayer
(i dennes Disputats). Hegel statuerede Springet, men statuerede det i Logis
ken. Rosenkrantz (i hans Psychologie) beundrer Hegel derfor. I det sidst
udkomne Skrift af Rosenkrantz (om Schelling) dadler han denne og priser
·Hegel. Men Hegels Ulykke er netop den, at han vil gjøre den ny Qualitet
gjældende og dog ikke vil gjøre det, da han vil gjøre det i Logiken, der saa-
snart dette erkjendes, maa faae en anden Bevidsthed om sig selv og sin Betyd-
nmg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
