Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
taber ethvert Menneske den. Var det ikke ved Skyld, han tabte
den, var det heller ikke Uskyldigheden, han tabte, og var han
ikke uskyldig, før han blev skyldig, saa blev han aldrig skyldig.
Hvad Adams Uskyldighed angaaer, da har det ikke manglet
paa allehaande phantastiske Forestillinger, hvad enten disse
opnaaede symbolsk Værdighed i Tider, da Fløilet paa Kirkens
Prædikestol saavelsom paa Slægtens Begyndelse var mindre
luslidt end nu; eller mere eventyrligt streifede om som Digt-
ningens suspecte Opfindelser. Jo mere phantastisk man fik Adam
paaklædt, desto uforklarligere blev det, at han kunde synde,
desto forfærdeligere blev hans Synd. Han havde imidlertid
eengang for alle forspildt den hele Herlighed, og derover blev
man efter Tid og Leilighed sentimental eller vittig, tungsindig
eller letsindig, historisk sønderknust, eller phantastisk munter;
men Pointen deri fattede man ikke ethisk.
Hvad de senere Menneskers (o: Alle undtagen Adam og
Eva) Uskyldighed angaaer, da havde man noget ringe Fore-
stillinger. Den ethiske Rigorisme oversaae det Ethiskes Grændfe,
og var redelig nok til at troe, at Menneskene ikke vilde benytte
Leiligheden til at smutte fra det Hele, naar Udflugten gjordes
saa let; Letsindigheden indsaae slet Jntet· Men kun ved Skyld
tabes Uskyldigheden; ethvert Menneske taber væsentlig paa
samme Maade Uskyldigheden, som Adam gjorde det, og det
er hverken i Ethikens Interesse, at gjøre Alle uden Adam til
bekymrede og interesserede Tilskuere af Skyldigheden, men
ikke til Skyldige; eller i Dogmatikens Interesse, at gjøre Alle
til interesserede og deeltagende Tilskuere ved Forsoningen, men
ikke til Forsonede.
Naar man saa ofte har spildt Dogmatikens og Ethikens
og sin egen Tid paa at overveie, hvad der vilde have skeet, hvis
Adam ikke havde syndet, saa viser dette blot, at man bringer en
urigtig Stemning og altsaa ogsaa et urigtigt Begreb med sig.
Den Uskyldige kan aldrig falde paa at spørge saaledes, men
den Skyldige synder, naar han spørger saaledes; thi han vil i
sin æsthetiske Nysgjerrighed ignorere, at han selv har bragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
