- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
348

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348

Hjælp gjøre Mennesket en Compliment paa det Ethiskes Bekost-
ning, hvilken Compliment Enhver, der er ethisk udviklet, maa
frabede sig som en ny end profundere Forførelse.

At Angesten kommer tilsyne er det, hvorom Alt dreier sig.
Mennesket er en Synthese af det Sjelelige og det Legemlige.
Men en Synthese er utænkelig, naar de Tvende ikke enes i et
Tredie. Dette Tredie er Aanden. J Uskyldigheden er Men-
nesket ikke blot Dyr, som han da overhovedet, hvis han noget
Øieblik i sit Liv var blot Dyr, aldrig vilde blive Menneske.
Aanden er altsaa tilstede, men som umiddelbar, som drømmende
Forsaavidt den nu er tilstede, er den paa en Maade en fjendtlig
Magt; thi den forstyrrer bestandig det Forhold mellem Sjel
og Legeme, der vel har Bestaaen, men dog ikke har Bestaaen,
forsaavidt det først faaer det ved Aanden. Paa den anden
Side er den en venlig Magt, der jo netop vil constituere For-
holdet. Hvilket er da Menneskets Forhold til denne tvetydige
Magt, hvorledes forholder Aanden sig til sig selv og til sin Betin-
gelse? Den forholder sig som Angest. Blive af med sig selv
kan Aanden ikke; gribe sig selv kan den heller ikke, saa længe
den har sig selv udenfor sig selv; synke ned i det Vegetative
kan Mennesket heller ikke, thi han er jo bestemmet som Aand;
flye Angesten kan han ikke, thi han elsker den; egentlig elske
den kan han ikke, thi han flyer den. Nu er Uskyldigheden paa
sin Spidse. Den er Uvidenhed, men ikke en dyrisk Brutalitet,
men en Uvidenhed, der er bestemmet af Aand, men som netop
er Angest, fordi dens Uvidenhed er om Intet. Her er ingen
Viden om Godt og Ondt o. s. v.; men Videns hele Virkelighed
projekterer sig i Angesten som Uvidenhedens uhyre Intet.

Endnu er Uskyldigheden, men der behøver blot at lyde
et Ord, saa er Uvidenheden concentreret. Dette Ord kan Uskyl-
digheden naturligviis ikke forstaae, men Angesten har ligesom
faaet sit første Bytte, istedenfor Jntet har den faaet et gaade-
fuldt Ord. Naar det saaledes hedder i Genesis, at Gud sagde
til Adam: ,,blot af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt maa
Du ikke spise-O saa følger det jo af sig selv, at Adam egentlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free