Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
dents, hvilken den ikke kan forklare. Synden er nu netop hiin
Transcendents, hiin disorimen rerum,i hvilken Synden kommer
ind i den Enkelte som den Enkelte. Anderledes kommerSynden
ikke ind i Verden, og er aldrig kommen anderledes ind. Naar
da den Enkelte er taabelig nok til at spørge om Synden som om
noget ham uvedkommende, saa spørger han som en Nar; thi enten
veed han slet ikke, hvad der er Tale om, og kan umuligen faae det
at vide, eller han veed det og forstaaer det, samt at ingen Viden-
skab kan forklare ham det. Imidlertid har Videnskaben dog
stundom været føielig nok til at imødekomme sentimentale
Ønsker med grublende Hypotheser, om hvilke den da tilsidst
selv indrømmede, at de ikke forklarede tilstrækkeligt Dette er
nu ogsaa ganske sandt; men Forvirringen er, at Videnskaben
ikke energisk afviste taabelige Spørgsmaal, og derimod bestyr-
kede overtroiske Mennesker i, at der engang skulde komme en
videnskabelig Projektmager, der var Mand for at hitte paa det
Rette. Man taler om, at det er 6000 Aar siden, at Synden
kom ind i Verden, aldeles paa samme Maade som at det er 4000
Aar siden, at Nebucadnezar blev en Oxe. Naar man opfatter
Sagen saaledes, er det intet Under, at Forklaringen bliver
derefter. Hvad der i een Henseende er det Simpleste af Ver-
den, det gjør man til det Vanskeligste. Hvad det eenfoldigste
Menneske forstaaer paa sin Viis og ganske rigtigt, fordi han
forstaaer, at det ikke just er 6000 Aar siden, at Synden kom ind
i Verden, det har Videnskaben ved Projektmageres Kunst faaet
udsat som et Priisspørgsmaal, der endnu aldrig er blevet fyldest-
gjørende besvaret· Hvorledes Synden kom ind i Verden, for-
staaer ethvert Menneske ene og alene ved sig selv; vil han lære
det af en Anden, da vil han eo ipso misforstaae det. Den eneste
Videnskab, der kan gjøre lidt, er Psychologien, der dog selv ind-
tømmer, at den ikke forklarer, og ikke kan og ikke vil forklare
Mere. Dersom nogen Videnskab kunde forklare det, saa er Alt
forvirret. At Videnskabsmanden skal glemme sig selv, er ganske
sandt; men derfor er det ogsaa saa heldigt, at Synden ikke er
noget videnskabeligt Problem, og derfor ingen Videnskabsmand,
237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
