Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Gaput 11.
Angest som Arvesynden progressivt.
Med Syndigheden blev Sexualiteten sat. J samme Øieblik
begynder Slægtens Historie. Som da Syndigheden i Slægten
bevæger sig i quantitative Bestemmelser, saa gjør Angesten det
ogsaa. Arvesyndens Følge eller Arvesyndens Tilstedeværen i
den Enkelte er Angest, der kun er quantitativt forskjellig fra
Adams. J Uskyldighedens Tilstand, og en saadan maa der jo
ogsaa kunne være Tale om i det senere Menneske, maa Arve-
synden have den dialektiske Tvetydighed, ud as hvilken Skylden
bryder i det qualitative Spring. Derimod vil Angesten i et
senere Individ kunne være mere reflekteret, end i Adam, fordi
den quantitative Tilvæxt, som Slægten tilbagelægger, nu gjør
sig gjældende i ham. Angest bliver dog her saa lidt som nogen-
sinde en Ufuldkommenhed hos Mennesket, og man maa tvert-
imod sige, jo oprindeligere et Menneske, jo dybere Angest, fordi
den Syndighedens Forudsætning som hans individuelle Liv
supponerer, da han jo kommer ind i Slægtens Historie, maa
tilegnes. Forsaavidt har Syndigheden faaet en større Magt,
og Arvesynden er voxende. At der gives Mennesker, der slet
ingen Angest mærke, maa forstaaes ligesom, at Adam ingen
vilde have fornummet, hvis han havde været blot Dyr.
Det senere Individ er ligesom Adam en Synthese, der
skal bæres af Aand; men Synthesen er en deriveret, og for-
saavidt er Slægtens Historie sat med deri; heri ligger det Mere
eller Mindre i Angesten hos det senere Individ. Dog er dets
Angest ikke Angest for Synden; thi Forskjellen mellem Godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
