- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
379

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

379

Qualitative. Hvad Skriften lærer, at Gud hjemsgger Fædrene-3
Brøde paa Børnene i 3die og 4de Led, det forkynder Livet
høirøstet nok. At ville snakke sig fra det Forfærdelige ved den
Forklaring, at hiint Udsagn er en jødisk Lære, hjælper Intet.
Christendommen har aldrig vedkjendt sig at privilegere hvert
enkelt»andivid til i udvortes Forstand at begynde forfra. Ethvert
Jndivid begynder i en historisk Nexus og Naturens Consequent-
ser gjælde endnu som nogensinde. Kun deri er Forskjellen, at
Christendommen lærer, at opløfte sig over hiint Mere, og døm-
mer den, som ikke gjør det, at han ikke vil det.

Netop fordi Sandseligheden her er bestemmet som et Mere,
bliver Aandens Angest, idet den skal overtage den, en større.
Som Maximum ligger her det Forfærdelige, at Angest for
Synden frembringer Synden. Lader man den onde
Begjerlighed, Concupiscentsen o. s. v. være Jndividet medfødt,
saa faaer man ikke Tvetydigheden, i hvilken Jndividet baade
bliver skyldigt og uskyldigt. J Angestens Afmagt segner Jndi-
videt, men netop derfor er han baade skyldig og uskyldig.

Detaillerede Exempler paa dette uendeligt fluctuerende
Mere og Mindre vil jeg her ikke anføre Naar disse skulle have
nogen Betydning kræve de en vidtløftig og omhyggelig æsthetisk-
psychologisk Udførelse.

B. Følgen af det historiske Forhold.

Skulde jeg her i een eneste Sætning udtrykke det Mere,
der er for ethvert senere Jndivid i Forhold til Adam, da vilde
jeg sige det er: at Sandseligheden kan betyde Syndighed, det
vil sige, denne dunkle Viden derom, samt en dunkel Viden om
hvad Synden forøvrigt kan betyde, samt en misforstaaet histo-
risk Tilegnelse af det Historiske de te iabula varte-tur, hvorved
Pointen, den individuelle Oprindelighed udelades-, og Jndividet
uden videre forvexler sig selv med Slægten og dens Historie.
Vi sige ikke, at Sandselighed er Syndighed, men at Synden
gjør den dertil. Naar vi nu tænke os det senere Jndivid, da
har ethvert saadant en historisk Omgivelse, i hvilken det kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free