Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
vet. Men skeer dette ved en simpel quantitativ Proces, saa er
ethvert Begreb hævet. Dette er man ikke opmærksom paa.
Man lader Barnet være fra Grunden af saa vanartet, at det
slet ingen Gavn har af det gode Exempel. Man passe dog vel
paa, at dette Barn ikke bliver saa vanartet, at det faaer Magt
til, ei blot at gjøre Nar ad sine Forældre, men ad al menne-
skelig Tale og Tanke, ligesom en rana paradoxa spotter og
trodser Naturforskernes Anordning af Frøerne.’ Der gives
mange Mennesker, der vel forstaae at betragte det Enkelte,
men ikke formaae paa samme Tid at have det Totale in mente ;
men enhver saadan Betragtning, om den end i andre Hen-
seender er fortjenstfuld, kan dog kun afstedkomme Forvirring. —
Eller Barnet var som Børn er flest, hverken godt eller ondt,
men saa kom det i godt Selskab og blev godt, eller i slet Sel-
skab og blev slet. Mellembestemmelserl Mellembestemmelser!
Man tilveiebringe en Mellembestemmelse, der har den Tve-
tydighed, der redder Tanken (og uden dette er jo Barnets Frelse
en Jllusion), at Barnet, i hvorledes det end var, kan blive baade
skyldigt og uskyldigt. Har man ikke Mellembestemmelser prompte
og tydelige, saa er Begreberne Arvesynd, Synd, Slægt, Jndivid
tabte, og Barnet med.
Sandseligheden er da ikke Syndigheden, men idet Synden
blev sat og idet den bliver sat, gjør den Sandselighed til Syn-
dighed. At Syndigheden nu tillige betyder noget Andet, følger
af sig selv. Men hvad Synden videre har at betyde have vi
Intet med at gjøre her, hvor det gjælder om psychologisk at
fordybe sig i den Tilstand, der gaaer forud for Synden og psy-
chologisk talt prædisponerer mere eller mindre.
Ved at spise af Kundskabens Frugt kom Differentsen mel-
lem Godt og Ondt ind, men tillige den fexuelle Forskjellighed
som Drift. Hvorledes dette gik til, kan ingen Videnskab forklare.
Psychologien kommer nærmest og forklarer den sidste Approxi-
mation, hvilken er Frihedens Visen-sig-for-sigsselv i Mulighedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
