Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
at ethvert Menneske, der agter paa sig selv, veed, hvad ingen
Videnskab veed, da han veed, hvo han selv er, og dette er det
Dybsindige i hiin græske Sætning yywst Omsoka som man
nu længe nok har forstaaet tydsk om den rene Selvbevidsthed,
Jdealismens Luftighed. Det er vel paa den høie Tid, at man
søger at forstaae den græsk, og da igjen at forstaae den saaledes,
som Grækerne vilde have forstaaet den, hvis de havde havt
christelige Forudsætninger Men det egentlige ,,Selv« er først
sat i det qualitative Spring. J Tilstanden før kan der ikke være
Tale derom. Naar man derfor vil forklare Synden af det Selviske,
da vikler man sig ind i Utydeligheder, da det tvertimod er ved
Synden og i Synden, at det Selviske vorder. Skal det siges,
at det Selviske var Anledningen til Adams Synd, saa er denne
Forklaring en Leeg, i hvilken Fortolkeren selv finder hvad han
selv først har skjult. Skal det siges, at det Selviske bevirkede
Adams Synd, da er Mellemtilstanden oversprunget, og For-
klaringen har sikkret sig en mistænkelig Lethed. Dertil kommer,
at man intet faaer at vide om det Sexuelles Betydning. Her
er jeg paa mit gamle Punkt. Det Sexuelle er ikke Syndig-
heden, men dersom, at jeg et Øieblik skal tale accommodations-
viis og daarligen, Adam ikke havde syndet, saa var det Sexuelle
aldrig blevet til som Drist. En fuldkommen Aand lader sig
ikke tænke sexuelt bestemmet. Dette er i Harmonie med Kirkens
Lære om Opstandelsens Beskaffenhed, i Harmonie med de kir-
kelige Forestillinger om Engle, i Harmonie med de dogmatiske
dets negative Sig-Forholden til det Almene, dets Frastøden, men saasnart
den tænkes bort, er det hævet, og saasnart den tænkes er den forvandlet,
saaledes-, at man enten ikke tænker den, men kun indbilder sig det, eller tænker
den, og blot indbilder sig, at den er tagen med i Tænkningen. ·
ls) Den latinske Sætning unum noris omnes udtrykker letsindigen det
Samme, og udtrykker virkelig det Samme, naar man ved unum forstaaer
Betragteren selv, og nu ikke nysgjerrigt speider efter 0mnes, men alvorligt
fastholder den Ene, der virkelig er alle. Dette troe Menneskene i Alminde-
lighed ikke, og mene endog, at det er for stolt; Grunden er vel snarere den,
at de ere for seige og magelige til at vove at forstaae og erhverve Forstaaelsen
af den sande Stolthed.
S. Kierkegaard 17. — 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
