Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
befindes dette ikke at være saa, og den systematiske Tanke synes
at hylde Hemmelighedsfuldhed med Hensyn til sine inderste
Rørelser. Negationen, Overgangen, Mediationen ere tre for-
mummede, mistænkelige, hemmelige Agenter (agentja), der
afstedkomme alle Bevægelser Urolige Hovedet vilde Hegel vel
aldrig kalde dem, da det er med hans allerhøieste Tilladelse
at de drive deres Spil, saa ugeneret, at man selv i Logiken
bruger Udtryk og Vendinger hentede fra Overgangens Time-
lighed: derpaa, naar, som værende er det det, som vordende
er det det o. s. v.
Dog dette være nu som det være vil, lad Logiken see til
at hjælpe sig selv. Ordet Overgang er og bliver en Aandrighed
i Logiken. J den historiske Friheds Sphære har den hjemme,
thi Overgangen er en Tilstand, og er virkelig-A Vanskelig-
heden af at anbringe Overgangen i det reent Metaphysiske har
Plato meget godt indseet, og derfor har den Kategorie Øie-
blikkets-E-) kostet ham saa megen Anstrængelse. At ignorere
lO-) Det er derfor ikke at forstaae logisk, men i Retning af den historiske
Frihed, naar Aristoteles siger, at Overgangen fra Mulighed til Virkelighed
et en stor-rystes
M«) Øieblikket opfattes nu af Plato reent abstrakt. For at orientere sig
i dets Dialektik, kan man gjøre sig Rede for, at Øieblikket er det Ikke-Værende
under Tidens Bestemmelse. DethkæVærende (To » o–,· To xxyoy hos Pytha-
goraeerne) beskæftigede Oldtidens Philosophie nok saa meget som den moderne·
Det Ikke-Værende opfattedes onthologisk af Eleaterne saaledes, at hvad der
udsagdes om det kun udsagdes i Modsætningen, at kun det Værende er. Vil
man videre forfølge det, da vil man see, at det kommer igjen i alle Sphærer.
Metaphysisbpropædeutisk blev Sætningen udtrykt saaledes: den, der udsiger
det Ikke-Værende, siger slet Intet. (Denne Misforstaaelse bekæ1npesi Sophi-
sten, og bekæmpes paa en mere mimisk Maade allerede i en tidligere Dialog
»Gorgias«.) Endelig i de praktiske Sphærer benyttede Sophisterne det Ikke-·
Værende saaledes, at de derved hævede alle sædelige Begreber; det Ikk-
Værende er ikke, ergo er alt Sandt, ergo er alt Godt, ergo er Bedrag o.s.v.
slet ikke til. Dette bekæmper Soerates i flere Dialoger. For-nemlig har imid-
lertid Plato afhandlet det i »Sophisten«, der som alle Platos Dialoger paa
eengang kunstnerisk anskueliggjør, hvad den selv docerer; thi Sophisten, hvis
Definition og Begreb Dialogen søger-, medens den hovedsagelig handler om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
