Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
Saaledes forstaaet er Øieblikket ikke egentlig Tidens Atom,
men Evighedens Atom. Det er Evighedens første Reflex i Tiden,
dens første Forsøg paa ligesom at standse Tiden. Derfor
forstod Græciteten ikke Øieblikket, thi om den end fattede
Evighedens Atom, saa fattede den ikke, at den var Øieblikket,
bestemte den ikke sorlænds, men baglænds, fordi Evighedens
Atom væsentligen var for Græciteten Evigheden, og saaledes
hverken Tid eller Evighed kom til sin sande Ret.
Synthesen af det Timelige og det Evige er ikke en anden
Synthese, men Udtrykket for hiin første Synthese, ifølge hvilken
Mennesket er en Synthese af Sjel og Legeme, der bæres af
Aand. Saasnart Aanden er sat, er Øieblikket der. Derfor kan
det med Rette siges dadlende om Mennesket, at han lever kun
i Øieblikket, da dette skeer ved en vilkaarlig Abstraktion. Naturen
ligger ikke i Øieblikket
Det gaaer med Timeligheden som det gaaer med Sandfe-
ligheden; thi Timeligheden synes endnu ufuldkomnere, Øie-
blikket endnu ringere end Naturens tilsyneladende trygge Be-
staaen i Tiden. Og dog er det omvendt; thi Naturens Tryghed
har sin Grund i, at Tiden slet ingen Betydning har for den.
Først i Øieblikket begynder Historien. Menneskets Sandselig-
hed bliver ved Synden sat som Syndighed og altsaa lavere
end Dyrets, og dog er det netop fordi det Høiere her begynder; "
thi nu begynder Aanden. .
Øieblikket er hiint Tvetydige, hvori Tiden og Evigheden
berøre hinanden, og hermed er Begrebet Timelighed sat,
hvor Tiden bestandig afskærer Evigheden og Evigheden bestan-
dig gjennemtrænger Tiden· Først nu faaer hiin omtalte Ind-
deling sin Betydning: den nærværende Tid, den forbigangne
Tid, den tilkommende Tid·
Ved denne Jnddeling tildrager det sig strax Opmærksom-
heden, at det Tilkommende i en vis Forstand betyder mere
en tilfældig Maade bliver commensurabel for det Evige. Det Plastiskes Virk-
ning beroer paa, at det evige Udtryk netop er udtrhkt evigt; det Comiske
laae derimod i, at det tilfældige Udtryk blev foreviget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
