Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
end det Nærværende og Forbigangne; thi det Tilkommende er
i en vis Forstand det Hele, hvoraf det Forbigangne er en Deel,
og det Tilkommende kan i en vis Forstand betyde det Hele.
Dette kommer deraf, at det Evige først betyder det Tilkom-
mende, eller at det Tilkommende er det Jncognito, hvori det
Evige, som incommensurabelt for Tiden, dog vil bevare sin
Omgængelse med Tiden. Sprogbrug tager saaledes stundom
det Tilkommende identisk med det Evige (det tilkommende Liv
— det evige Liv). Da Grækerne nu ikke havde i dybere For-
stand Begrebet as det Evige, saa havde de heller ikke Begrebet
af det Tilkommende. Man kan derfor ikke dadle det græske
Livs Fortabthed i Øieblikket, eller rettere man kan end ikke sige,
at det var fortabt; thi Timeligheden var af Grækerne ligesaa
naiv opfattet som Sandseligheden, fordi der manglede Bestem-
melse af Aand.
Øieblikket og det Tilkommende sætte igjen det Forbigangne.
Skulde det græske Liv overhovedet betegne nogen Bestemmelse
as Tiden, da er det det Forbigangne, dog dette ikke bestemmet
i Forhold til det Nærværende og Tilkommende, men bestemmet
som Tidens Bestemmelse overhovedet er det, som en Gaaens
forbi. Her viser den platoniske Erindren sin Betydning. Det
græske Evige ligger bag ved som det Forbigangne, i hvilket
man kun baglænds kommer ind-k). Dog er det et aldeles abstrakt
Begreb af det Evige, at det er det Forbigangne, hvad enten
det nu nærmere bestemmes philosophisk (den philosophiske
Afdoen) eller historisk.
Overhovedet kan man i at bestemme Begreberne as det
Forbigangne, det Tilkommende, det Evige, see paa, hvorledes
man har bestemmet Øieblikket. Er Øieblikket ikke, saa kommer
det Evige frem bag ved som det Forbigangne. Det er som naar
jeg lader en Mand gaae ad en Vei, men ikke sætter Skridtet,
saa kommer Veien frem bag ved ham som det Tilbagelagte.
«) Man betænke atter her den Kategorie, jeg holder paa, Gjentagelsen,
ved hvilken man kommer forlænds ind i Evigheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
