Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Dette er Usikkerhed. Aandlosheden kan sige aldeles det samme
som den rigeste Aand har sagt, kun siger den det ikke i Kraft
af Aand. Som aandlgs bestemmet er Mennesket blevet en
Talemaskine, og der er intet til Hinder for at han kan lære
ligesaa godt en philosophisk Ramse som en Troesbekjendelse og
et politisk Recitativ udenad. Er det ikke mærkeligt, at den eneste
Jroniker og den største Humorist maae slaae sig sammen om
at sige, hvad der synes det Simpleste af Alt, at man maa distin-
guere mellem hvad man forstaaer og hvad man ikke forstaaer,
og hvad skulde der være til Hinder for, at det aandloseste Men-
neske formaaede ordret at sige det Samme? Der er kun eet
Beviis for Aand, det er Aandens Beviis i Een selv; Enhver,
der fordrer noget Andet, kan maaskee slumpe til at faae Beviser
i al Overflod, men han er dog allerede bestemmet aandløs.
J Aandlosheden er der ingen Angest, dertil er den for
lykkelig og tilfreds og for aandløs.« Men dette er en meget
sørgelig Grund, og deri er Hedenskabet forskjelligt fra Aandløs-
heden, at hiint er bestemmet i Retning til Aand, denne i Ret-
ning fra Aand. Hedenskabet er derfor om man saa vil Aands-
fraværelse, og saaledes langt forskjelligt fra Aandløsheden. For-
saavidt er Hedenskabet langt at foretrække Aandlosheden er
Aandens Stagneren, og Jdealitetens Vrængbillede· Aandløs-
heden er derfor ikke egentlig dum, naar det kommer an paa
at ramse, men den er dum i den Betydning, i hvilken det siges
om Saltet, naar Saltet vorder dumt, hvormed skal der da sal-
tes? Deri ligger netop dens Fortabelse, men ogsaa dens Tryg-
hed, at den Intet forstaaer aandeligt, Jntet fatter som Opgave,
om den end formaaer at omfamle Alt med sin afmattede Klams
hed. Røres den da en enkelt Gang af Aand og begynder et
Øieblik at sprætte ligesom en galvaniseret Frøe, da indtræder
der et Phænomen, som fuldkommen svarer til den hedenske
Fetischisme. For Aandlgsheden er der ingen Auctoritet, thi
den veed jo, at for Aanden er der ingen Auctoritet, men da
den selv uheldigviis ikke er Aand, saa er den, tiltrods for sin
Viden, en fuldkommen Afgudsdyrker. Den tilbeder en Dosmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
