Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
sat som Aand ; thi som saadant sættes det kun ved Aand. Som
umiddelbart kan det være Aand (her ligger det Skuffende som
var dets overordentlige Begavelse Aand sat som Aand), men
har da et Andet udenfor sig, hvilket ikke er Aand, og er selv i
et udvortes Forhold til Aand. Derfor opdagerGeniet bestan-
digen Skjebnen, og jo dybere Genie, jo dybere opdager det
den. For Aandlosheden er dette naturligviis en Daarskab, men
i Virkeligheden er det det Store; thi med Forsynets Jdee fødes
intet Menneske, og de, som mene, at man faaer den fuccesfivt
ved Opdragelse, tage høiligen feil, uden at jeg derfor vil negte
Opdragelsens Betydning Derved viser netop Geniet sin urkraf-
tige Magt, at det opdager Skjebnen, og derpaa viser det igjen
sin Afmagt. For den umiddelbare Aand, hvilket Geniet altid
er, kun at det er umiddelbar Aand sensu emjnentjori, er Skjeb-
nen Grændse Først i Synden sættes Forsynet. Derfor har
Geniet en uhyre Kamp for at naae det. Naaer han det ikke,
da kan man paa ham ret studere Skjebnen.
Geniet er et almægtigt Ansich, der som saadant vilde rokke
hele Verden. For en Ordens Skyld bliver derfor samtidig
med ham en anden Skikkelse til, det er Skjebnen. Den er Jntet;
det er ham selv, der opdager den, og jo dybere Genie, jo dybere
opdager han den; thi hiin Skikkelse er blot Anticipationen af
Forfynet. Bedbliver han nu blot at være Genie og vender
sig ud efter, da skal han fuldkomme det Forbausende, og dog
skal han bestandig ligge under for Skjebnen, om ikke udenfor
sig haandgribeligt og synligt for Enhver, saa indvortes. Derfor
er et Genies Existents altid ligesom et Eventyr, naar han ikke
kommer til i dybeste Forstand at vende sig ind i sig selv. Geniet
formaaer Alt og dog er det afhængigt af en Ubetydelighed,
som Ingen fatter, en Ubetydelighed, som Geniet selv igjen ved
sin Almagt giver almægtig Betydning. Derfor formaaer en
Secondlieutenant, naar han er Genie, at blive Keiser, at omskabe
Verden, saa der kun bliver eet Keiserdomme og een Keiser.
Men derfor kan Armeen ogsaa staae opstillet til Kamp, Slag-
vilkaaret være absolut gunstigt, maaskee forspildt i det næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
