Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
efter Øieblikket Naar man blot kan komme med, blot eengang
føre Øieblikkets Valts op, da har man levet, da bliver man
misundt af de Ulykkelige, der skjøndt de ikke fødes, men hoved-
kuls styrte ind i Livet og hovedkuls vedblive at styrte frem,
aldrig naae det, da har man levet, thi hvad er et Menneskeliv
mere værd end en ung Piges korte Deilighed, der allerede har
holdt sig ualmindeligt godt, naar den een Nat har fortryllet
de Dandsendes Rækker og først falmede i Morgenstunden. At
betænke, hvorledes en religieus Existents gjennemtrænger og
gjennemvirker en udvortes, dertil er der ikke Tid. Jager man
end ikke i Fortvivlelsens Hasten, saa griber man dog hvad der
ligger nærmest Paa den Maade bliver man maaskee endog
noget Stort i Verden; gaaer man nu ovenikjøbet en Gang
imellem i Kirke, da er Alt overmaade Godt. Dette synes at
tyde paa, at for nogle Jndivider er det Religieuse det Absolute,
for andre ikke-D, og saa god Nat! al Mening i Livet. Over-
veielsen bliver naturligviis vanskeligere, jo længere den ydre
Opgave staaer fra det Religieuse som saadant. Hvilken dyb
religieus Besindelse vilde der ikke høre til for at naae hen til
en saadan ydre Opgave som f. Ex. at være comisk Skuespiller.
At det lader sig gjøre, negter jeg ikke; thi den, der forstaaer
sig noget paa det Religieuse, veed meget godt, at dette er blødere
end Guld og absolut commensurabelt. Middelalderens Feil
var ikke den religieuse Besindelse, men at man standsede for
tidligen. Her bliver igjen Spørgsmaalet om Gjentagelse, hvor-
M) Hos Grækerne kunde Spørgsmaalet om det Religieuse ikke saaledes
opkomme. Imidlertid er det dog saa skjønt at læse, hvad Plato etsteds for-
tæller og benytter. Da Epimetheus havde udrustet Mennesket med alle-
haande Gaver, da spurgte han Zeus, om han nu skulde uddele Evnen til
at vælge mellem Godt og Ondt, saaledes som han havde uddeelt de andre
Gaver, saaledes at Een fik den, ligesom en Anden fik Veltalenhedens Gave,
en Anden Poesiens, en Tredie Kunstens Gave. Men Zeus svarede, at denne
Evne skulde eens uddeles til Alle, fordi den tilhørte ethvert Menneske lige
væsentligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
