Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
ved ham selv, høre en Røst, der siger: vel min Søn! kun fremad;
thi den, der taber Alt, han vinder Alt.
Vi ville nu betragte et religieust Genie o: et saadant, som
ikke vil blive staaende ved sin Umiddelbarhed. Om han nogen-
sinde skal komme til at vende sig udefter, bliver for ham et
senere Spørgsmaal Det Første, han gjør, er, at vende sig
mod sig selv. Som det umiddelbare Genie havde Skjebnen,
saa faaer han Skylden som den Skikkelse, der følger ham. Jdet
han nemlig vender sig mod sig selv, vender han sig eo ipso
mod Gud, og det er nu eengang en ceremoniel Vedtægt, at
naar den endelige Aand vil see Gud, da maa den begynde som
skyldig. Idet han nu vender sig mod sig selv, opdager han
Skylden. Jo større Genie jo dybere opdager han Skylden.
At dette er Aandløsheden en Daarskab, er mig en Glæde og
et glædeligt Tegn. Geniet er ikke som Folk er flest, og nøies
ikke dermed. Dette har dog ikke sin Grund i, at han forsmaaer
Menneskene, men er fordi han primitivt har med sig selv at
gjøre, medens-alle andre Mennesker og deres Forklaringer hjælpe
ham hverken fra eller til.
Det, at han opdager Skylden saa dybt, viser, at dette
Begreb er for ham tilstede sensu eminentiori, ligesom dets
Modsætning Uskyldigheden. Saaledes var det med det umid-
delbare Genie i Forhold til Skjebnenz thi ethvert Menneske
har et lille Forhold til Skjebnen, men derved bliver det, ved
Passiaren, der ikke mærker, hvad Talleyrand (og allerede før
ham Young har sagt) opdagede og dog ikke fuldkommede saa
godt som Passiaren gjør det, at Sproget er til for at skjule
Tankerne — nemlig, at man ingen har.
Jdet han da vender sig ind efter, opdager han Friheden.
Skjebnen frygter han ikke; thi han fatter ingen Opgave ud
efter, og Friheden er ham hans Salighed, Frihed ikke til at
gjøre Dit og Dat i Verden, blive Konge og Keiser eller ,,sjouer-
proklamant« af Samtiden, men Frihed til at vide med sig selv,
at han er Frihed. Dog jo høiere Judividet kommer op, desto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
