Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Frihedens Forhold til Skylden er Angest, fordi Friheden
og Skylden endnu er Mulighed. Men idet Friheden saaledes
med al sin Lidenskab ønskende stirrer paa sig selv og vil holde
Skylden borte, saa der ikke er et Fnug af den at finde i Fri-
heden, da kan den ikke lade være at stirre paa Skylden, og denne
Stirren er Angestens tvetydige, som Forsagelfen selv indenfor
Muligheden er en Attraan.
Her er det nu, at det ret viser sig, i hvilken Forstand der
for det senere Individ er et Mere i Angesten end i Adams3«).
Skylden er en concretere Forestilling, der i Mulighedens For-
hold til Friheden bliver muligere og muligere. Tilsidst er det
som om hele Verdens Skyld forenede sig om at gjøre ham
skyldig, og hvad der er det samme, som om han ved at blive
skyldig blev skyldig i hele Verdens Skyld. Skyld har nemlig
den dialektiske Beskaffenhed, at den ikke lader sig transporterez
men den, der bliver skyldig, bliver skyldig i det med, der for-
anledigede Skylden, thi Skyld har aldrig nogen udvortes Anled-
ning, og Dens der falder i Fristelsen, han er selv skyldig i Fristelsen.
J Mulighedens Forhold viser dette sig i Skuffeler, saa-
snart derimod Angeren bryder frem med den virkelige Synd,
da har den den virkelige Synd som sin Gjenstand. J Frihedens
Mulighed gjælder det, jo dybere Skylden opdages, desto større
Genie; thi Menneskets Storhed afhænger ene og alene af Guds-
Forholdets Energie i ham, selv om dette Guds-Forhold finder
et aldeles feilagtigt Udtryk som Skjebne-
Som da Skjebnen tilsidst fanger det umiddelbare Genie,
og dette egentlig er hans Culminations-Øieblik, ikke den glim-
rende Realisation ud efter, der forbauser Menneskene og endog
kalder Haandvoerkeren fra sin daglige Syssel for at studse, men
det Øieblik, da han ved sig selv fynker sammen for sig selv ved
s) Imidlertid maa man dog ikke glemme, at Analogien her forsaavidt
er urigtig, som vi ikke have med Uskyldigheden at gjøre i det senere Individ,
men med den tilbagetrængte Syndsbevidsthed.
S. Kierkegaard-. 17. — 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
