Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Derfor at ville sige, at Mennesket synder nødvendigt, er at ville
lægge Springets Cirkel ud i en lige Linie. At en saadan Adfærd
forekommer Mange høist plausibel, har fin Grund i, at Tanke–
loshed falder mange Mennesker allernaturligft, og at deres Tal
til alle Tider var Legio, der ansee den Betragtningsfærd prise-
lig, der gjennem alle Aarhundreder forgjeves er bleven ftemplet:
Loyog agyog (Ehrysipp.) ignava ratio (Cicero), sophisma pigkum,
la raison paresseuse (Leibnitz).
Psychologien har nu atter Angeften som sin Gjenstand,
dog maa den være forsigtig. Det individuelle Livs Historie
gaaer fort i en Bevægelse fra Tilstand til Tilstand. Enhver
Tilstand sættes ved et Spring. Som Synden kom ind i Ver-
den, saa vedbliver den at komme, hvis den ikke standses. Men
enhver dens Gjentagelse er dog ikke en simpel Consequents, men
et nyt Spring. Forud for ethvert saadant Spring gaaer en Til-
stand som den nærmeste pfychologiske Approximation. Denne
Tilstand er Psychologiens Gjenstand. J enhver Tilstand er
Muligheden tilstede og forsaavidt Angesten· Saaledes er det,
efterat Synden er sat; thi kun i det Gode er Eenhed af Til-
stand og Overgang.
§ 1.
Angest for det Onde.
a) Den satte Synd er vel en ophævet Mulighed, men den
er tillige en uberettiget Virkelighed. Forsaavidt kan Angeften
forholde sig til den. Da den er en uberettiget Virkelighed, skal
den igjen negeres. Dette Arbeide vil Angeften paatage sig.
Her er Tumlepladsen for Angeftens snilde Sophistik. Medens
Syndens Virkelighed holder Frihedens ene Haand i sin isnende
Høire ligesom Commandanten, gestikulerer den anden Haand
med Skuffelsen og Bedraget og Blendværkets Veltalenhedsj
k) Kun ganske kort kan jeg i Forhold til Underiogelfens Form antyde
næsten algebraisk den enkelte Tilstand. Til egentlig Skildring er her ikke
Stedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
