Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
staaer ikke til at negte, om man end i vor feige Tid gjør alt
muligt for ved Adspredelser og høirøstede Foretagender-3 Janit-
scharmusik at holde eensomme Tanker borte, ligesom man ved
Blus, ved Hylen, ved Vrekkeners Lyd holder de vilde Dyr borte
i Amerikas Skove. Deraf kommer det, at man i vor Tid faaer
saa lidet at vide om de høieste aandelige Anfægtelser, men desto
mere om alle de leflende Conflikter mellem Mand og Mand
og Qvinde, som et forfinet Selskabs- og Soiree-Liv fører med
sig. Overtager den sande humane Medlidenhed som Cautionist
og Selvskyldner Lidelsen, da maa den først komme paa det
Rene om, hvorvidt det er Skjebne og hvorvidt Skyld. Og denne
Distinction maa vcere udfcerdiget med Frihedens bekymrede
men ogsaa energiske Lidenskab, at man tør fastholde den, om
hele Verden styrtede sammen, selv om det synes, at man ved
sin Urokkelighed afstedkom ubodelig Skade.
Man har ethisk dømmende betragtet det Dæmoniske. Det
er bekjendt nok, med hvilken forfærdelig Strenghed man har
forfulgt, opdaget, straffet det. Man gyser i vor Tid ved For-
tællingen derom, man bliver sentimental og følsom ved Tanken
om, at man ikke handler saaledes i vor oplyste Tid. Kan saa
vist gjerne være, men er den sentimentale Medlidenhed saa langt
priisværdigere? Jeg har ikke med at dømme og fordømme hiin
Adfcerd, kun med at betragte den. Det, at den var saa ethisk
streng, viser netop, at dens Medlidenhed var af en bedre Boni-
tet. Jdet den identificerede sig selv for Tanken med Phæno-
menet, havde den ingen videre Forklaring, end at det var Skyld.
Den holdt sig derfor overbeviist om, at den Dæmoniske dog
til syvende og sidst efter sin bedre Mulighed selv maatte ønske,
at der brugtes al Grusomhed og Strenghed mod ham-Is. Var
sit) Den, der ikke er saa ethisk udviklet, at han vilde føle en Trøst og Lin-
dring, om Een, selv naar han leed allermest, dog havde Mod til at sige ham:
det er ikke Skjebne, det er Skyld, føle Trøst og Lindring, naar det blev sagt
ham oprigtigt og alvorligt, han er ikke i stor Forstand ethisk udviklet; thi den
ethiske Jndividualitet frygter Intet saa meget som Skjebne og æsthetisk Lirum-
lamm, der i Medlidenhedens Kaabe vil fraliste ham Klenodiet o: Friheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
