- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
445

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

445

Angesten viser sig derfor ogsaa tydeligst i Berorings-Øieblik.
Hvad enten det Dæmoniske i den enkelte Jndividualitet betyder
det Forfærdelige, eller dette er kun tilstede som en Plet i Solen,
eller som den lille hvide Prik i en Liigtorn, det totale Dæmo-
niske og det partielle Dæmoniske har samme Qualification, og
den lille bitte Deel er i samme Forstand angest for det Gode,
som Den, der er omspændt totalt deraf. Syndens Trældom
er nu vel ogsaa Ufrihed, men dens Retning er, som ovenfor
udviklet, en anden, dens Angest er for det Onde. Fastholder
man ikke dette, da kan man slet Intet forklare.

Ufriheden, det Dæmoniske er da en Tilstand. Saaledes
betragter Psychologien den. Ethiken seer derimod, hvorledes
der ud af den bestandig bryder den nye Synd; thi kun det Gode
er Eenhed af Tilstand og Bevægelse

Friheden kan imidlertid være tabt paa forskjellig Maade,
og saaledes ogsaa det Dæmoniske være forskjelligt. Denne
Forskjellighed vil jeg nu betragte under følgende Rubrikker:
Friheden tabt somatisk-psychisk, Friheden tabt pneumatisk. Læse-
ren maa allerede af det Foregaaende være fortrolig med, at
jeg tager Begrebet: det Dæmoniske i en viid Udstrækning, dog
vel at mærke ikke længere end Begrebet rækker Det hjælper
kun lidet at gjøre det Dæmoniske til en Uhu, som man per-
horrescerer og dernæst ignorerer, da det er mange Aarhundreder
siden, at det fandtes i Verden. Denne Antagelse er en
stor Taabelighed; thi det har maaskee ikke nogensinde været
saa udbredt som i vore Tider, kun at det nuomstunder især viser

sig i de aandelige Sphærer.

1. Friheden tabt somatisk-pfychisk.

Det er ikke her min Hensigt at ostentere en høittravende
philosophisk Overveielse om Forholdet mellem Sjel og Legeme,
i hvilken Forstand Sjelen selv frembringer sit Legeme (dette
forstaaet paa græsk eller paa tydsk), i hvilken Forstand Friheden
ved en Corporisations-Akt, for at erindre om et Schellingsk
Udtryk, selv sætter sit Legeme. Alt Sligt behøves her ikke, jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free