- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
466

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

466

heder, opdager alle deres Skuffelser. Og ingen Storinquisitor
har saa forfærdelige Tormenter i Beredskab som Angesten, og
ingen Spion veed saa snildt at angribe den Mistænkte netop
i det Øieblik, da han er svagest, eller veed saaledes at gjøre
Snaren, hvori han skal fanges, besnærende, som Angesten veed
det; og ingen skarpsindig Dommer forstaaer saaledes at exami-
nere ja examinere den Anklagede som Angesten, der aldrig
slipper ham, ikke i Adspredelsen, ikke i Larmen, ikke under Arbei-
det, ikke om Dagen, ikke i Natten.

Den, der dannes ved Angesten, han dannes ved Mulig-
heden, og først den, der dannes ved Muligheden, dannes efter
sin Uendelighed. Muligheden er derfor den tungeste af alle
Kategorier. Vel hører man ofte det Modsatte, at Muligheden
er saa let, men Virkeligheden saa tung- Men af hvem er det
man hører saadanne Taler? Af nogle elendige Mennesker, der
aldrig have vidst hvad Mulighed er, og som da Virkeligheden
viste dem, at de Jntet duede og Jntet vilde due til, nu løgn-
agtigen opfriskede en Mulighed, der var saa skjøn, saa fortryl-
lende, og til Grund for denne Mulighed laae der i det Høieste
lidt ungdommeligt Fjanterie, fom man hellere burde skamme
sig ved. J Almindelighed forstaaes derfor den Mulighed, om
hvilken der siges, at den er saa let, om Mulighed af Lykke,
Held o. s. v. Men dette er slet ikke Muligheden, det er en løgn-
agtig Opfindelse, som den menneskelige Fordærvelse opfminker
for dog at have Grund til Klage over Livet, og Styrelsen, og
Leilighed til at blive sig selv vigtig. Nei i Muligheden er Alt
lige muligt, og Den, der blev i Sandhed opdragen ved Mulig-
heden, han har fattet det Forfærdelige nok saa godt som det
Smilende· Naar da en Saadan gaaer ud af Mulighedens Skole
og veed bedre Beskeed, end et Barn om sin ABC, om, at han
absolut Jntet kan fordre af Livet, og at det Forfærdelige, For-
tabelse, Tilintetgjørelse boer Dør om Dør med ethvert Men-
neske, og tilgavns har lært, at enhver Angest, for hvilken han
ængstedes, i næste Øieblik kom over ham, da skal han give Virke-
ligheden en anden Forklaring; han skal prise Virkeligheden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free