- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
467

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

467

og selv naar den hviler tungt paa ham, skal han mindes, at
den dog er langt, langt lettere, end Muligheden var det. Kun
saaledes kan Muligheden danne; thi Endeligheden og de ende-
lige Forhold, hvori et Jndivid er anviist Plads, de være nu
smaa og dagligdagse, eller verdenshistoriske, danne kun ende-
ligen, og man kan altid besnakke dem, altid faae lidt Andet
ud af dem, altid prutte, altid slippe nogenlunde derfra, altid
holde sig lidt udenfor, altid forhindre, at man absolut lærer
noget deraf, og skal man gjøre dette, da maa Jndividet atter
have Muligheden i sig, og selv danne det, hvoraf han skal lære,
om dette end i næste Øieblik ingenlunde anerkjender, at det
er dannet af ham, men absolut tager Magten fra ham.

Men for at et Jndivid saaledes absolut og uendeligt skal
dannes ved Muligheden, maa han være redelig mod Mulig-
heden og have Troen. Ved Troen forstaaer jeg her, hvad Hegel
etsteds paa sin Viis særdeles rigtigt kalder den, den indre Vis-
hed, der tager Uendeligheden forud. Naar Mulighedens Op-
dagelser redeligen forvaltes, da vil Muligheden opdage alle
Endeligheder, men idealisere dem i Uendelighedens Skikkelse,
i Angesten overvælde Jndividet, indtil han atter beseirer dem
i Troens Anticipation.

Hvad jeg her siger, forekommer maaskee Mange en mørk
og daarlig Tale, da de endog rose sig af aldrig at ængstes. Der-
til vilde jeg svare, at man vistnok ikke skal ængstes for Mennesker,
for Endeligheder, men først den, der har gjennemgaaet Mulig-
hedens Angest, først han er dannet til ikke at ængstes, ikke fordi
· han undgaaer Livets Forfærdelser, men fordi disse altid blive
svage i Sammenligning med Mulighedens. Skulde derimod
den Talende mene, at det er det Store hos ham, at han aldrig
har været angest, da skal jeg med Glæde indvie ham i min For-
klaring, at det kommer deraf, at han er meget aandløs.

Dersom Jndividet besviger Muligheden, ved hvilken han
skal dannes, da kommer han aldrig til Troen, da bliver hans
Tro en Endelighedens Klogskab, som hans Skole var Ende-
lighedens. Men Muligheden besviger man paa enhver Maade;

ZOI

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free