- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
T:19

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19

S. 231 Criterium paa Sandheden] se E. P. lv O 50.
Sextus Empiricus] en Skeptiker fra 2. Aarh. e. Chr. Skep-
tikerne negtede Erkendelsens Mulighed, og støttede sig herved bl.
a. netop paa Umuligheden af at erkende Menneskets Natur. J
denne Sammenhæng citerer Sextus Demokrit (Pyrrhon.Hypot-2,23).

S. 232 den Overgang, som ligger i at »lære«]sef. Ex. Sext.
Emp. Pyrrhon. Hypot. 3,250 ff.

Protagoras] en Sophist fra 5. Aarh. f. Chr. Hans Sætning
«lød, at Mennesket er altings Maal, hvilket paa K.s Tid
almindelig forstodes saaledes, at der ikke gaves nogen almen-
gyldig Erkendelse, men at den var afhængig af det enkelte Men-
neskes tilfældige Beskaffenhed (se Hegel Gesch. d. Philos. 1128).
K. har ved en Skodesloshed citeret Sætningen i en Form hvori
den ikke giver Mening.
dette vidner jo Digterne] se E. P. V B 5,2, hvoraf frem-
gaar at der figtes til Pagen i Figaro (jvfr. Figaros Bryllup
1. Akt 5. Sc.).
at elske sig selv o. s. v.] jvfr.Matth. 22,39. Marc.12,31.
Ham-3 o.s. v.] Jeg undersøger ikke disse Ting [0: om de
mythiske Fortællinger er sande], men mig selv, om jeg er et
mangfoldigere og mere lidenskabeligt (egl. af Jld og Rog opfyldt)
Dyr end Typhon [disse Ord er af K. glemte i den græske
Text], eller et blidere og mere enkelt Væsen, som i sin Natur
har en guddommelig og lidenskabslos Bestanddel.

S. 233 accessoriumJ Noget der kommer til (til en Tings øvrige
Egenskaber); prius egl. Forudgaaende, o: til Grund liggende. —
Jvfr. E. P. V B 5, 3, hvoraf fremgaar at der sigtes til Kants og
Hegels forskellige Opfattelse af »Tilværelse«. Se Hegel, Geschichte
der Philosophie 111 (Werke Xv, 2. Aufl.) S. 526 ff. Selve Ud-
trykkene aocessorium og prius synes dog hverken brugt af Hegel
eller Kant.

S. 234 essentja jnvolvit existentjamJ Væsen indbefatter
Væren. Se Spinozas Ethik1. Del, særlig Dek. 1 Prop. 7, Prop. 11.

quo res o. s. v.] jo fuldkomnere en Ting er ifølge fin Na-
ktur, desto mere og desto nødvendigere Væren indbefatter den;
og omvendt, jo nødvendigere Væren en Ting ifølge sin Natur
indbefattet-, desto fuldkomnere er den.

quod hio o. s. v.] at vi ikke her taler om Skonhed og andre
Fuldkommenheder, som Menneskene af Overtro og Uvidenhed har
villet kalde Fuldkommenheder. Men ved Fuldkommenhed forstaar
jeg kun Virkelighed eller Væren (esse, egl. det at være).

S. 235 in suspensoJ utryg· B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free