Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
den hamletske DialektikJ i Shakespeares Hamlet 1111.
eo ipsoJ med det Samme.
L eibnitz] s. Ex. Opera philos. (udg. af Erdmann, 1840) S. 78:
Gud existerer nødvendigt, dersom han blot sættes at være mulig-
S.236 cartesianske DukkerJ K. tænker paa Hyldemarvsdukker
(Tyngdepunktsdukker), men har kaldt dem cartesianske ved en For-
vexling med de »cartesianske Djævle« (Dykkere). Jvfr. textkrit. Anh.
t. Begrebet Angest S. 441.
Anekdote] se Ciceros Acadomjoa 1129,93. —- En Sorites
er en Slutningsform, der benyttedes af Skeptikerne for at be-
vise Erkendelsens Umulighed; den har Navn efter det almindeligst
benyttede Exempel, nemlig Spørgsmaalet, hvor mange Korn der
behøves for at udgore en Bunke (græsk: soros). Man tilføier eet
Korn ad Gangen (fremadskridende S.), eller trækker eet fra (til-
bageskridende S.), og spørger hver Gang, om der nu (endnu) er
en Bunke. — Chrysipp var en stoisk Philosoph, død 208 f.
Chr.; Carneades var Platoniker, men gav Platos Lære skep-
tisk Retning; han var født ea. 213 s. Chr., saa at de to ikke, som
K. forudsætter, var samtidige.
standset i Qvalitet] o: standset, saa at en ny Qvalitet
fremkom (f. Ex. en »Bunke« istedetfor nogle faa Korn).
S. 237 raservatjo kinalisJ sidste Forbehold.
som det hedder] se Hegel, Beweise für das Daseyn Gottes
(Werke Xll 2. Aufl. S. 518), hvor der henvises til Xenophon
Memorab. 1, 4.
det physicoteleologiskeBevis] søger at godtgore Guds
Tilværelse ved at eftervise Hensigtsmæssigheden (Theologien)i
Naturen.
S. 238 Ved at udsige om det o. s. v.] Hentydning til Gorgias’s
Sætning: Intet er; og hvis Noget er, er det ikke til at erkende;
og selv om det er til at erkende, lader det sig ialtfald ikke med-
dele til Andre (Sext. Emp. adv. math. V11 65).
via negatjonis (ad Negationens Vei) og vis emjnentiæ
(ad Fortrinlighedens Vei) er techniske Udtryk i den scholastiske
Philosophi for to Maader at bestemme Guds Egenskaber. Ad den
første Vei bestemmes de negativt ved at fraskrive ham al Ende-
lighed og Ufuldkommenhed, ad den anden positivt ved at tillægge
ham de menneskelige Dyder i fortrinlig Grad (eminenter).
ckracmopoi (djaspora)] Splittethedz bruges egl. om de udenfor
Palæstina spredt levende Jøder.
Men denne Forskjellighed o. s. v.] jvfr. E. P. lv A 62·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
