- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
11

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11

bliver det, at gjøre Alvor af det med Brudet; her nu blot et
Phænomen, der tyder hen paa den dybere Grund. Enhver
æsthetisk udviklet Forfatter har vist havt Øieblikke, hvori det
ikke vilde lyste ham at skrive en Bog, men hvor han ret gad
skrive et Forord til en Bog, ligegyldig om den var af ham selv
eller af en Anden. Dette tyder paa, at Forordet er væsentlig
forskjelligt fra Bogen, og at det at skrive et Forord er noget
ganske Andet end at skrive en Bog; thi i modsat Fald vilde
Trangen enten kun yttre sig, naar man havde skrevet en Bog,
eller naar man tænkte sig at ville skrive den, saaledes som man
overfladeligen tænker sig det, og derfor opkaster det Spørgs-
maal, om man skal skrive Forordet først eller sidst. Saasnart
man imidlertid er i et af disse Tilfælde, saa har man enten
havt en Sag, eller tænker sig at have den. Men naar man nu
ogsaa uden dette kan være i Lysten efter at skrive et Forord,
saa indsees let, at dette ikke maa handle om en Sag, thi i saa
Fald bliver Forordet selv en Bog, og Spørgsmaalet om For-
ordet og Bogen skubbet tilbage. Forordet som saadant, det
emanciperede Forord, maa da ingen Sag have at afhandle,
men handle om Intet, og forsaavidt det synes at behandle
Noget og handle om Noget, maa dette dog være en Tilsyne·
ladelse og en fingeret Bevægelse

Hermed er Forordet bestemmet reent lyrisk og bestemmet
efter sit Begreb, medens Forordet i vulgair og traditionel For-
stand er en Ceremonie efter Tid og Sæd. Et Forord er Stem-
ning. At skrive et Forord er ligesom at hvcesse Leen, lige-
som at stemme Guitaren, ligesom at snakke med et Barn, lige-
som at spytte ud af Vinduet. Man veed ikke, hvorledes det
gaaer til, Lysten kommer paa Een, Lysten efter eventyrligen
at zittre i Produktivitetens Stemning, Lysten efter at skrive
et Forord, Lysten efter disse leves sub nootem susurri. At
skrive et Forord er ligesom at ringe paa en Mands Dør for
at gjække ham; ligesom at gaae en ung Piges Vindue forbi
og see paa Brostenene, det er ligesom at slaae med sin Stok
i Luften efter Vinden, ligesom at svinge med Hatten, uagtet ·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free