- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
12

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

man Ingen hilser. At skrive et Forord er ligesom at have gjort
Noget, der berettiger til at fordre en vis Opmærksomhed; lige-
som at have Noget paa Samvittigheden, der frister Fortrolig-
hedenz ligesom at inclinere i Dandsen, skjøndt man ikke bevæger
sig, ligesom at lægge den venstre Schenkel flad an, stramme
Tømmen til Høire, høre Gangeren sige: Pst, og selv blæse hele
Verden et Stykke, det er ligesom at være med uden at have
den mindste Gene af, at man er med, ligesom at staae paa
Valdbybakke og see efter Vildgæssene. At skrive et Forord er
ligesom at være ankommen med Dagvognen til den første Sta-
tion, holde i det mørke Skuur, anende, hvad der skal vise sig,
see Porten og dermed Himlen aabnet, skue for sig Landeveien,
der bestandigen har mere foran sig, øine Skovens forventende
Hemmelighed, Fodstiens forføreriske Forsvinden; høre Post-
hornets Lyd og Echos vinkende Indbydelse, høre Kudskens
vældige Smeld, og Skovens forvirrede Gjentagelse, og de Rei-
sendes muntre Samtaler. At skrive et Forord er ligesom at
være ankommen, at staae i den hyggelige Stue, hilse paa Læng-
selens forønskede Skikkelse, sidde i Lænestolen, stoppe Piben,
tænde den — og have saa uendeligt Meget at tale med hinanden
om. At skrive et Forord er ligesom at mærke paa sig selv, at
man er ifærd med at blive forelsket, Sjelen sødt uroliget, Gaa-
den opgiven, enhver Hændelse et Vink om Forklaringen. At
skrive et Forord er ligesom at bøie Grenen tilside i Jasminhyt-
ten og see hende, der sidder i Løn: min Kjerlighed. Saaledes
o! saaledes er det at skrive Forord; og hvorledes er Den, der
skriver det? Han gaaer ud og ind mellem Menneskene som en
Gjæk i Vinteren og en Nar om Sommeren, han er god Dag
og Farvel i een Person, altid glad og sorgløs, fornøiet med
sig, ret en letsindig Døgenicht, ja en umoralsk Person, thi han
gaaer ikke paa Vorsen for at skrabe Penge sammen, men gaaer
kun derigjennem; han taler ikke paa Generalforsamlinger,
fordi Luften er for indespærret; han udbringer ikke Skaaler i
noget Samfund, fordi man skal gjøre Anmeldelse flere Dage
iforveien; han render ikke Ærender for Svstemetz han afbetaler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free