Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
lighed, ,,da jeg godt veed, at hun Jntet fordrer, at hendes eneste
Begjering er i Forhold til mig at være slet Jntet.« Protesterer
jeg herimod, fordi, naar jeg endelig kun skal være et enolitioon,
det bliver mig af Vigtighed, at hun bliver saa meget som muligt,
at jeg ikke skal blive endnu mindre ved at være enalitioon til-
Intet, saa seer hun paa mig og siger: bare Drillerie.
Consequent er min Kone, fix i sin Jdee. Jeg har søgt at
smigre hende, at det dog var sornoieligt, at see mit, vort Navn
beroinmetz at hun er Musen, der begeistrer mig. Hun vil Jntet
høre. Det Første anseer hun for den største Ulykke og min fuld-
komne Fortabelse, da hun af sit ganske Hjerte vilde ønske, at
en eftertrykkelig Critik viste mig hjem igjen. Det Sidste troer
hun ikke, ønsker det endnu mindre, og beder af sin ganske Sjel
Gud at forbyde, at hun saaledes selv skulde forskylde Tabet af
sin ægteskabelige Lykke. Hun er ntilgængelig, og summa summa—
rum, ,,naar Yllt er hørt," bliver denne: ,,enten, siger hun,
en ret Ægtemand — eller ogsaa ..... ja saa er Resten lige-
gyldig.«
Medens nu Læseren vel ligesom jeg vil finde hendes Argu-
mentation noget svag, og at hun aldeles overseer alle de egent-
ligen omqvæstionerede Problemer, Grændsestridighederne nem-
lig mellem det Ægteskabelige og det Judividuelle, hvilke kunne
give et ligesaa dybsindigt som skarpsindigt Hoved nok at bestille,
saa har hun endnu et Argument in subsidio, hvilket Læseren
maaskee vil give mere Vægt. Efterat vi en Dag havde gjen-
nemkcempet vort Mellemværende, og Striden, som sædvanligen,
forklaret sig i en redjntegratio amoris, tog hun mig tilsidst
fortroligen under Armen, saae saa indsmigrende paa mig som
muligt og sagde: ,,Kjære! jeg har ikke villet sige Dig det ganske
uforbeholdent, fordi jeg haabede paa anden Maade at faae
Dig til at afstaae fra Dit Forehavende, og haabede at kunne
spare Dig for en Krænkelse, men da det ikke skal lykkes-, saa vil
jeg sige Dig det med al den Oprigtighed, Du kan fordre af Din
Kone: jeg troer ikke, Du duer til at være Forfatter — men
derimod, ja lee nu kun lidt ad mig, men derimod har Du Genie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
